Annonce
Indland

Professor: EU-rapport er godt nyt for danske lunger

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vi overskrider ikke længere EU's grænseværdier for luftforurening, påpeger professor Ole Herdel.

Det går bedre og fremad med at forbedre luften i Danmark - og det på trods af, at omkring 3000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening.

Det mener Ole Herdel, professor og viceleder på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, på baggrund af en rapport, som Det Europæiske Miljøagentur udgav onsdag.

- Der er stadig betydelige helbredsmæssige effekter i Danmark. Men vi har ikke længere overskridelse af EU's grænseværdier. Og så viser den, at udviklingen, med at forureningen er aftagende, heldigvis fortsætter, siger han.

Onsdagens rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at luftforurening i 2016 var skyld i 400.000 for tidlige dødsfald i Europa og omkring 3000 i Danmark.

Samtidig viser den, at næsten alle europæiske byboere er udsat for så meget forurening, at det overstiger, hvad der er sundt at indånde.

Ifølge Ole Herdel er rapporten alligevel godt nyt for danske lunger. Den bekræfter hans og hans kollegers undersøgelser, der viser, at der er sket et markant fald i forureningen af den danske luft de seneste ti år.

Han fremhæver, at det især er sket takket være regulering og fælles europæiske initiativer.

- Vi ser bedringer, og det skyldes national og international regulering, siger han og fremhæver en stigning i antallet af partikelfiltre på biler og en voldsom reduktion af udledningen af svovl i hele Europa.

Blandt de største kilder til forurening af luften i Danmark er trafik, brændeovne og forurenet luft, der flyver med vinden fra Sydeuropa.

En reduktion af brændeovne i byerne og færre benzin- eller dieseldrevne biler på de danske veje vil gøre luften renere lokalt. Det kan ifølge professoren dog ikke stå alene.

- Det vil have en lokal effekt. Men det er rigtigt, at en stor del af den fine partikelforurening er langtransporteret og kommer fra det europæiske kontinent. For at få reduceret den del skal der reduktioner til på europæisk plan, siger Ole Herdel.

Han peger på EU's NEC-direktiv som et skridt i den rigtige retning. Med direktivet har EU fastsat grænser for, hvor meget medlemslandene hver især må udlede af visse luftforurenende stoffer som svovl og finpartikler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce