Annonce
Indland

Professor har fuld forståelse for Gyldendal-censur af rim

Lars Møller/Ritzau Scanpix
I ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim har Gyldendal fjernet rim, der kan opfattes som racistiske.

Det er "yderst fornuftigt", at Gyldendal har valgt at fjerne otte rim fra en ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim, fordi der indgår ord som "neger" og "hottentot".

Det mener Per Schultz Jørgensen, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet.

- Jeg har fuld forståelse for beslutningen, fordi Gyldendal står i et klart dilemma. Hvis de valgte at bringe rimene, som de var trykt dengang, ville de blive udsat for enorm kritik. Nu vælger de at sløjfe dem, og så bliver de udsat for en anden kritik.

- Det er et ægte dilemma, og det lader sig ikke løse, uden at man får kritiske kommentarer fra den ene eller anden side, siger Per Schultz Jørgensen.

Gyldendal har da også mødt kritik for beslutningen. Men Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, holder fast i den. Han mener, at børn bør beskyttes mod ord som "neger" og "hottentot".

Den argumentation giver Per Schultz Jørgensen imidlertid ikke meget for.

- Børn har ikke brug for at blive beskyttet mod de udtryk. De forbinder ikke noget særligt ved det. Børn tænker slet ikke i de baner.

- Børn forbinder ikke noget særligt nedværdigende eller krænkende ved det. Men de voksne gør, siger han.

Gyldendal kunne have valgt en mellemløsning, hvor de originale rim blev bragt og ordenes betydning og historiske kontekst forklaret. Men det ville ifølge Per Schultz Jørgensen ikke give meget mening.

- Det er ikke en reel løsning, for det er snarere en undskyldning for det, man gør. Det er ikke en vej, man med rimelighed kunne anvende, siger han.

I den nye udgave står der i forordet, hvorfor rimene er blevet fjernet.

Det forord efterlader ifølge datteren af Halfdan Rasmussen, Iben Nagel Rasmussen, et indtryk af forfatteren som racistisk.

Morten Hesseldahl understreger, at det ikke er intentionen med forordet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce