Annonce
Indland

Professor: Inaktiv barndom kan være svær at vende som voksen

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Børn, der ikke bevæger sig, har sværere ved at komme i gang med motion som voksne, påpeger professor.

Selv om de fleste børn bevæger sig for lidt i det daglige, kan udviklingen stadig vendes i de senere teenageår eller som voksen.

Det bliver bare sværere at vænne kroppen til motion, hvis man ikke har været vant til det som barn.

Sådan lyder det fra Jens Troelsen, der professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet (SDU).

- Løbet er ikke kørt, selv om man har ikke været fysisk aktiv som barn.

- Vi ved bare fra forskningen, at det er sværere for voksne i dag, som ikke har været aktive fysisk som unge, fordi man ikke har været vant til at være forpustet, stakåndet og at svede, siger Jens Troelsen.

En ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO viser, at 84,5 procent af danske børn mellem 11 og 15 år bevæger sig under en time om dagen.

Jens Troelsen vurderer, at der først og fremmest bør sættes ind, mens børnene stadig er børn.

- Jeg kan godt frygte, at den store mængde af børn, der er i dag er inaktive, kan få svært ved at komme i gang som voksne.

- Det er aldrig for sent at gøre noget, men vi skal gøre mere for, at den her generation af kommende voksne kommer i gang med mere fysisk aktivitet som børn, siger Jens Troelsen.

Inaktiviteten blandt børn vækker også bekymring hos Danske Regioner, der driver landets sundhedsvæsen.

- Det er bekymrende, at så mange unge ikke bevæger sig nok, fordi vi ved, at fysisk og mental trivsel hænger sammen, siger Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Når man ser på det ud fra et folkesundhedssynspunkt, er det bekymrende, fordi vi ved, at det kan føre til livsstilssygdomme, når man bevæger sig lidt, siger hun.

Jens Troelsen fra SDU mener, at ansvaret er i en Bermuda-trekant bestående af forældre, skole og samfundet.

- Der er flere, der skal løfte i flok. Vi skal som forældre være opmærksomme på, at vores børn ikke sidder for mange timer foran en skærm, men skolerne skal også i højere grad sørge for at få bevægelse tænkt ind i undervisningen og frikvarterne.

- Samtidig skal samfundet sørge for cykelstier og legepladser, som ikke kun er for de mindste børn under seks år. Der skal også være steder at hænge ud for de ældre børn, hvor der også er tænkt bevægelse ind, siger han.

/ritzau/

Annonce
Link til undersøgelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce