Annonce
Indland

Professor: Rasmus Paludan ser mere valgbar ud end Riskær

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Klaus Riskærs domme gør ham som udgangspunkt uværdig til en plads i Folketinget, vurderer Jens Elo Rytter.

En betinget fængselsdom for racisme, som er anket, bør umiddelbart ikke være nok til at gøre Stram Kurs-partistifter Rasmus Paludan uværdig til at sidde i Folketinget efter det kommende valg.

Klaus Riskær Pedersen, der stiller op for partiet, der bærer hans eget navn, bør derimod være i problemer med at blive erklæret valgbar til Folketinget, hvis han bliver valgt ind.

Det vurderer Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

- Allerede det, at der ikke foreligger en endelig dom, kan ikke afskære ham (Rasmus Paludan, red.) fra at være værdig. Medmindre domstolene skulle nå at stadfæste dommen, og den ikke kan ankes videre.

- Jeg vil også umiddelbart vurdere, at straffen på 14 dages betinget fængsel ikke er nok, selv hvis der forelå en endelig dom. Det er vurderet ud fra hidtidig praksis, da Folketinget kan gøre, hvad det vil, siger Jens Elo Rytter.

Det er netop Folketinget, der bestemmer, om en person er valgbar.

I grundlovens paragraf 30 hedder det: "Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget".

Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth og Morten Messerschmidt, som er henholdsvis nuværende folketingsmedlem og folketingskandidat, blev tilbage i 2003 begge idømt 14 dages betinget fængsel for racisme.

Andre politikere er gennem tiden også blevet idømt betinget fængsel for racisme, uden at de har mistet deres valgbarhed.

Det er dog sket flere gange, at et medlem af Folketinget er blevet erklæret uværdig til at sidde i tinget.

Det skete senest i 1990, da løsgænger og tidligere medlem af Fremskridtspartiet Hugo Holm blev idømt seks måneders fængsel, blandt andet for vold og spirituskørsel.

Det mest kendte eksempel er dog nok Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup.

Han blev i 1983 erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, da han blev idømt tre års fængsel for skattesvig.

Ved folketingsvalget i 1984 kunne Mogens Glistrup godt stille op, og han blev valgt ind, men igen valgte Folketinget at erklære ham uværdig.

Ved valget i 1987 blev den kontroversielle politiker igen valgt ind i Folketinget, og denne gang fik han lov til at blive siddende.

Professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet peger på Mogens Glistrups sag som "den mest oplagte pendant" til Klaus Riskær Pedersen.

Erhvervsmanden blev i tre tilfælde fra 2003 til 2012 idømt i alt ti et halvt års fængsel for økonomisk kriminalitet

- Både det, Klaus Riskær er straffet for, og i særdeleshed det antal års fængsel, han er idømt, gør det helt utvivlsomt, at han i udgangspunktet må siges at være uværdig til at sidde i Folketinget.

- Det eneste spørgsmål er tidsfaktoren (at der er gået syv år siden hans seneste dom, red.), og det er igen vurderet ud fra praksis.

- Det vil i særklasse være den mest omfattende og grove kriminalitet, der er kommet for sådan en diskussion om valgbarhed, siger Jens Elo Rytter.

Valget til Folketinget skal afholdes senest 17. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce