Annonce
Danmark

Professor: Statsministeren fejltolker konventioners formål

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er bedst at retsforfølge fremmedkrigere i Danmark, for det beskytter befolkningen, siger professor.

Det er svært at se det juridisk rigtige i statsministerens udmelding om, at internationale konventioner beskytter de forkerte, når Danmark tvinges til at hjemtage fremmedkrigere.

Sådan siger Frederik Harhoff, som er professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og forhenværende dommer ved FN's internationale krigsforbrydertribunal.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde efter tirsdagens spørgetime i Folketinget, at internationale konventioner i hendes øjne beskytter de forkerte, nemlig fremmedkrigerne.

- Det synspunkt er svært at forstå, for konventionerne går netop ud på, at fremmedkrigerne skal trækkes hjem til retsforfølgelse i de lande, de kommer fra.

- Det er vel ikke beskyttelse. Tværtimod. At de skal retsforfølges og domfældes er en beskyttelse af befolkningerne, som lider under de her terrorangreb, siger han.

En syrienkriger med dansk pas, der tidligere er idømt fire års fængsel i Tyrkiet, blev mandag anholdt, da han ankom til Danmark.

I henhold til konventionerne kan Danmark ikke fratage en fremmedkriger statsborgerskabet, hvis personen ikke har dobbelt statsborgerskab.

Ifølge Frederik Harhoff har selv den værste forbryder krav på en ordentlig rettergang.

Han kalder bekymringen for, at terrortruslen bliver større, hvis fremmedkrigerne befinder sig inden for de danske grænser, for et "fejlskøn".

- Vi har mere styr på dem, når de er i landet.

- Vi kan holde øje med, hvad de foretager sig, end hvis de suses rundt i alverdens lande uden at blive retsforfulgt og med mulighed for at slå sig sammen og danne nye terrorgrupper, lyder det.

Frederik Harhoff kalder udmeldingen for en sammenblanding af følelser, politik og jura.

- Vi står os bedst ved at holde fast i den kolde, faktuelle jura, for ellers bliver vi ført et sted hen, hvor vi ikke vil være, slår Frederik Harhoff fast.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Annonce