Annonce
Udland

Professor: Svært at se flertal for Mays nye brexitaftale

Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

May åbner for ny folkeafstemning, hvis Underhuset godtager ny brexitaftale. Det bliver svært at få flertal.

Tre gange har det britiske Underhus tidligere stemt premierminister Theresa Mays' forslag til en brexitaftale ned.

Og et nyt fjerde bud, som May har fremlagt tirsdag aften, ser ikke ud til at give et nyt udfald denne gang.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det rykker brættet en smule. Men det er ikke indlysende, at det her skal give et flertal her fjerde gang. Det er svært at se, siger han.

Professoren forklarer, at May med aftalen giver lidt til begge sider, så det kan rykke stemmer begge veje.

- Hun har givet noget til begge sider af salen, og på den måde ved man ikke, hvordan det samlede resultat bliver. Det kan være, at lige præcis det, der er givet til Labour på venstre side, gør, at nogen fra Konservative vil stemme imod det.

- Og omvendt har Labour sagt, at partiet som helhed vil gå imod aftalen. På den måde er der meget, der taler for, at det ikke ændrer afgørende, siger han.

May åbner med den nye aftale op for en ny folkeafstemning. Hvis aftalen bliver godkendt, skal parlamentsmedlemmerne således stemme om, hvorvidt der skal holdes en ny folkeafstemning.

Henrik Larsen ser denne tilføjelse som en måde at række ud til især Labour-medlemmer.

- Tidligere har der været en prøveafstemning i parlamentet, om man ønskede en ny folkeafstemning. Det fik ikke flertal. Men det var et af de prøveforslag, som fik flest stemmer i parlamentet, siger professoren.

Mays nye aftale indeholder også ændrede punkter om blandt andet den såkaldte bagstopper og arbejderes rettigheder.

Premierministeren lover således med den nye aftale, at regeringen med aftalen bindes til at finde andre løsninger end den kontroversielle bagstopper til at sikre en åben grænse mellem Nordirland og Irland i 2020.

- Det rykker ikke særlig meget. Det hjælper ikke at binde sig selv, hvis man ikke har noget alternativ. Og noget andet er, at irerne rykker sig ikke, og EU bakker op om dem. Så der er ikke noget fleksibilitet der, siger Henrik Larsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce