Annonce
Udland

Professor: Svensk regeringskrise skyldes opsparet vrede

Vänsterpartiets leder, Nooshi Dadgostar, der har udløst en svensk regeringskrise, spiller højt spil, vurderer professor emerita Drude Dahlerup. Mandag kan et krav fra V-lederen betyde, at den svenske regering falder ved en mistillidsafstemning i Riksdagen. Foto: 10430 Christine Olsson/Tt/Ritzau Scanpix
Støttepartiet Vänsterpartiet truer med at stemme imod Löfven ved mistillidsafstemning mandag.

En sag om huslejepriser har kastet Sverige ud i en regeringskrise, hvor statsminister Stefan Löfven kæmper for sin regerings overlevelse.

Mandag klokken 10 kan det hele være forbi for den rød-grønne regering bestående af Socialdemokraterna og Miljöpartiet.

Her har Sverigedemokraterna bebudet en mistillidsafstemning mod regeringen i Riksdagen.

Annonce

Regeringens støtteparti Vänsterpartiet har højst usædvanligt meddelt, at man er parat til at stemme med imod Löfven.

- Det er to et halvt års opsparet vrede og frustration hos Vänsterpartiet, vi ser resultatet af nu, siger Drude Dahlerup, professor emerita i statskundskab ved Stockholms Universitet.

Hun er tidligere aktiv i dansk politik som medstifter af og i ledelsen for JuniBevægelsen fra 1992 til 2005.

Det er et forslag om prisfastsættelse af huslejer, der har udløst krisen.

Regeringen er en mindretalsregering, og Löfven har lovet sine andre støttepartier - Centerpartiet og Liberalerna - at sætte huslejen fri.

I dag har Sverige et særligt system, hvor en organisation forhandler husleje på vegne af lejere.

Löfven har lanceret et kompromisforslag, hvor parterne på boligområdet skal forhandle for at finde en model for fastsættelse af husleje.

Men Vänsterpartiet har afvist forslaget. Partiets leder, Nooshi Dadgostar, har erklæret, at partiet vil have fjernet punktet om fri huslejedannelse helt.

Ellers er partiet klar til at stemme med Sverigedemokraterne og de to borgerlige partier Moderaterna og Kristdemokraterna om mistillid til statsministeren.

- Det handler om, at Löfven gennem to år har taget støtten fra Vänsterpartiet for givet, uden at partiet har fået den mindste politiske indflydelse.

- Og så handler det også om, at de har en forholdsvis ny partileder, der vil vise, at hun kan sætte foden ned over for regeringen, siger Drude Dahlerup.

Men Vänsterpartiet spiller ifølge professoren højt spil. For det er uvist, om vælgerne vil belønne partiet, hvis det ender med et valg. I stedet kan det resultere i et magtskifte til de borgerlige.

- Det er meget tvivlsomt, hvad Vänsterpartiet får ud af det. De spiller virkelig højt spil, siger hun.

Hvis mandagens afstemning ender med, at regeringen bliver væltet, har Löfven valget mellem at træde tilbage eller at udskrive nyvalg inden for en uge.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Haderslev

Sundplejen går til modangreb: Stævner kommune for millionbeløb

Nordtyskland

Stor kontrol: Bulgarsk lastbilchauffør var undervejs med ubetalt kæmpebøde og smuglercigaretter

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Danmark

Tysk gyservalg: Liberale Dirk er klar til igen at sætte sine taktiske krydser

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg

Voldsomt dobbelt-uheld på Esbjergmotorvejen: Mand hastet på hospitalet

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Annonce