Annonce
Udland

Professor: Briternes tunge brexitdans med EU mangler stadig

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Når briterne efter planen træder ud af EU, har de 11 måneder til at forhandle om blandt andet handelsområdet.

Det Konservative Parti i Storbritannien med premierminister Boris Johnson i spidsen har med et absolut flertal i Underhuset kursen rettet mod brexit.

Efter planen udtræder Storbritannien af EU 31. januar 2020, hvorefter de fremtidige forhold på blandt andet handelsområdet skal falde på plads inden udgangen af 2020.

Men 11 måneder er ikke lang tid til at forhandle det udestående på plads, og det stiller briterne i en svær position over for EU. Det vurderer Henrik Larsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Der skal meget til, fordi der er mange detaljer, som skal forhandles på plads. EU er tung at danse med, og det kan sagtens være, at briterne ikke får, hvad de vil have.

- Den korte tid kommer til at betyde, at briterne er i den svage position, fordi de skal have en aftale. Ellers må situationen være, at så ryger de ud uden nogen aftale. Det svækker den britiske position, siger Henrik Larsen.

Boris Johnson har fredag morgen sagt, at valgresultatet tyder på, at "den konservative regering har fået et stærkt mandat til at få brexit gennemført".

Flere har peget på, at det overvældende flertal til Det Konservative Parti skyldes, at briterne er trætte af at høre om brexit og derfor bare vil ud.

Men de slipper "på ingen måde" for at høre om brexit, selv om brexitkursen nu er lagt, vurderer Henrik Larsen.

- Der kan gå lang tid, før parlamentet skal forholde sig til det. På den måde kommer folk ikke til at høre meget om det i det første stykke tid.

- Men det vender frygteligt tilbage, fordi der skal laves en aftale. Og den skal formentlig ratificeres i Underhuset til stor debat, siger Henrik Larsen.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv påpeger ligeledes, at store knaster stadig udestår.

- Et hårdt brexit er desværre ikke taget af bordet, hvis Storbritannien holder fast i, at forhandlingerne skal være afsluttet i 2020.

- Derfor er der stadig en risiko, og det skal danske virksomheder forberede sig på, siger administrerende direktør Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];