Annonce
Indland

Professorer: Asbesttage fra gamle huse bør udskiftes

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mindst en million tage i Danmark indeholder asbest, der kan fremkalde kræft. Eksperter vil have dem udskiftet.

Flere millioner tagplader med asbest ligger rundt på danske tage, og det kan have enorme sundhedsmæssige konsekvenser.

Asbestfibrene kan nemlig drysse ned fra de ældre tage, efterhånden som de bliver slidte. Det kan fremkalde aggressive kræftsygdomme.

Det skriver DR, der har talt med en række forskere på området, der alle er enige om, at asbesten bør fjernes fra tagene.

Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, mener, at fjernelsen af asbest vil redde liv.

- Set ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt vil der være menneskeliv at hente, siger Torben Sigsgaard til DR.

Mindst en million tage i Danmark indeholder asbest, der er blevet produceret siden 1930'erne.

I 2017 fik 160 personer aggressive kræftsygdomme relateret til asbest.

Professor ved Statens Byggeforskningsinstitut Lars Gunnarsen forklarer, at asbesten bliver spredt i luften og potentielt indåndet af danskere.

- De ældre tage frigiver flere fibre, som tiden går, og de tage, som holder sig tætte og ikke af andre årsager bliver skiftet, vil i nogen grad være en tikkende bombe under folkesundheden, som bliver værre og værre, siger Lars Gunnarsen til DR.

I 1986 blev det forbudt at producere asbesttage. Tagene er altså allerede over 30 år gamle.

- På et eller andet tidspunkt vil jeg formode, at man på nationalt plan bliver tvunget til at lave et indgreb, hvor de sidste asbestholdige tage bliver nedtaget og deponeret, siger Lars Gunnarsen til DR.

Ifølge DR har man vidst siden 1930'erne, at asbest var farligt og kunne give sygdommen asbestose.

Det er dog først senere, at man har fundet ud af, at asbestfibre også kunne give lungekræft. Den aggressive lungehindekræft kan opstå blot ved at indånde enkelte fibre, skriver DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce