Annonce
Danmark

Professorer: Mere kabellægning af master er nærmest umulig

(ARKIV) Højspændingsledninger. Planerne om at opføre 170 kilometer højspændingsledning på flere hundrede 35-meter høje elmaster har mødt stor kritik fra lokale borgmestre og borgere. Nu skal muligheden for nedgravning granskes nærmere. Det skriver Ritzau, onsdag den 13. juni 2018.. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)
Professorer bakker op om, at der ikke kan kabellægges mere end 15 procent af højspændingsledninger i Jylland.

Der har været rejst usikkerhed om, hvor stor en andel af den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland, der kan lægges i jorden.

På en teknisk høring torsdag siger en stribe professorer, at man ikke principielt kan sige, at det er teknisk umuligt at kabellægge, men i praksis er det i øjeblikket.

- Selvfølgelig vil der ske en teknologisk udvikling, som gør, at vi vil blive bedre til at grave luftledninger ned. Det tager bare rigtig lang tid.

- Med de 15 procent er det lige før, jeg vil sige, at det er risikabelt, siger professor Claus Leth Bak fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Det statslige selskab Energinet, der driver nettet, mener selv, at man i forvejen er banebrydende, når man vælger at lægge 15 procent af strækningen ned i jorden.

Højspændingsmasterne har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere. De vil gerne have gravet en større del af kablerne ned.

Professor i energiplanlægning Henrik Lund fra Aalborg Universitet havde ikke mulighed for at være til stede, men i en skriftlig udtalelse konkluderer han, at det ikke er umuligt.

- Men en teknisk løsning kan godt være så dyr og uhensigtsmæssig, at man kan opfatte den som umulig af disse årsager, skriver han.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet istemmer den udlægning.

- Med de kriterier der er, så er det sådan, det er, siger han og kritiserer samtidig de politiske og tekniske kriterier, der er opsat for opgaven.

Professor Björn Andresen ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet påpeger, at der med hensyn til den grønne omstilling ikke er tid til at vente, så projektet udskydes, til teknologien bliver bedre.

- Vi har ikke tid til at vente, helt ærligt det tror jeg ikke, vi kan. Tiden er bare løbet fra os, siger Björn Andresen.

Professor Claus Leth Bak opfordrer til, at man inddrager borgerne og lader højspændingsledningerne zigzagge uden om borgernes grunde.

- Rent elektrisk sker der ikke noget ved, at man zigzagger. Det er et spørgsmål om helhedsindtryk, og hvad den enkelte lodsejer synes om det.

- Det vil koste en lille smule mere, ikke særlig meget, og det er teknisk muligt. De borgere, der skal leve med ledningerne, må være dem, der skal have størst mulig indflydelse på, hvor skidtet står, siger Claus Leth Bak.

En repræsentant fra Energinet siger torsdag på høringen, at man forsøger at tage hensyn til den enkelte ejer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

EfB

EfB lejer svensk forsvarsspiller i Malmö

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];