Annonce
Indland

Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) kan danskerne godt vænne sig til tanken om at skulle revaccineres mod coronavirus i de kommende år. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Statsministeren forventer, at befolkningen ikke kan nøjes med en gang coronavaccination. Professorer er enige.

Danskerne kan godt begynde at vænne sig til tanken om, at det ikke bliver nok med én runde coronavaccination. Der kan nemlig blive brug for at revaccineres.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt torsdag på et pressemøde.

Vurderingen af at der fremover kan blive behov for at revaccinere mod corona, står hun ikke alene med.

Også Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, forventer, at man i fremtiden kommer til at skulle vaccinere igen mod virusset.

- Præcis hvornår det bliver nødvendigt og relevant at gøre, det er vi ved at få defineret nu.

- Men man skal forvente, at der bliver behov for, at vi eftervaccinerer i tiden fremover. Ligesom vi for eksempel allerede gør det imod influenza, siger Jens Lundgren.

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, ser ligeledes en fremtid, hvor der bliver behov for at revaccinere befolkningen.

Ligesom Jens Lundgren siger han, at det endnu ikke er til at vide, hvor ofte der bliver behov for at få en ny vaccination.

- Vi ved heller ikke, om alle grupper skal vaccineres lige hyppigt.

- Det afhænger af den viden, vi er i gang med at få fra Danmark og globalt om vaccineresponset, skriver Søren Riis Paludan i en sms.

Herhjemme er der lige nu tre coronavacciner, der er godkendt til brug. Fælles for dem er det, at man ikke med sikkerhed ved, hvor længe de har effekt.

Der er også usikkerhed om, præcis hvor godt de beskytter mod nye varianter af coronavirus - også selv om det tyder på, at de har en effekt mod blandt andet den britiske variant B117.

Uagtet at der stadig er usikkerhed om, hvor længe vaccinerne varer, så peger Jens Lundgren på to forhold, der taler for, at danskerne skal revaccineres.

- For det første kan vi se, at når man måler på, hvordan vores immunsystem reagerer, så kan man i tiden efter vaccinationen se, at niveauet af immuniteten falder.

- For det andet er der som bekendt nye varianter af virus, som hele tiden udvikler sig. Derfor vil vaccinen, når vi skal genvaccineres på et senere tidspunkt, være justeret, så den også virker mod de varianter, siger han.

Statsministerens kommentar faldt torsdag i forlængelse af, at hun på et pressemøde sammen med statslederne fra Israel og Østrig kunne præsentere et fælles ønske om at etablere eller finde fabrikker, der på sigt kan producere vacciner mod coronavirus.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Marcos forældre takker nej til tilbud om nyt bosted: Myndigheder kan beslutte at flytte døende søn alligevel

Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Varde

Varehus får bøde på 20.000 kroner for beskidt køler til frugt og grønt: Den var ellers lige skilt ad og desinficeret

Vejen

Lokalarkivets mand: Skrot det forslag

Sydjylland

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Sydjylland

Syge danskere giver øget ventetid hos syddansk lægevagt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Region Syddanmark politianmeldt igen: Risikerer stor bøde efter sløseri med tusindvis af personfølsomme oplysninger

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Aabenraa

Hjørnets fremtid er på spil: Her er planen for lukket værtshus

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Podcast

Lyt: Høner brækker knogler -  Det er barskt!

Annonce