Annonce
Indland

Prognose: S bliver største parti i EU-Parlamentet

Som det ser ud nu, står Storbritannien til at forlade EU den 29. marts. Det betyder, at briternes pladser i parlamentet skal fordeles. Danmark får et ekstra sæde og lander dermed på 14. (Arkivfoto)

En prognose, der samler allerede kendte meningsmålinger, peger på, at S får fem pladser i EU-Parlamentet.

Socialdemokratiet ser ud til at blive det største danske parti i Europa-Parlamentet efter valget, der finder sted i maj.

I en prognose, der er blevet offentliggjort mandag formiddag, står partiet til at få fem pladser i parlamentet mod nuværende tre.

I procenttal er det 27,1 af stemmerne.

Prognosen er et gennemsnit baseret på et udvalg af pålidelige og repræsentative meningsmålinger, der er foretaget af nationale analyseinstitutter i Danmark.

De er herefter samlet af analyseinstituttet Kantar på parlamentets vegne.

Målingerne kommer fra Voxmeter, Megafon, Norstat og Epinion. Det er uvist, hvordan respondenterne helt nøjagtigt er blevet spurgt.

Ifølge prognosen står Dansk Folkeparti og Venstre til at blive de næststørste partier med hver tre pladser.

Desuden forudsiger prognosen, at De Radikale, Enhedslisten og SF får et mandat hver.

Liberal Alliance, De Konservative og Nye Borgerlige ser derimod ikke ud til at få en plads i parlamentet.

Hvis man kigger på tallene med europæiske øjne, så går gruppen S&D, hvor Socialdemokratiet hører under, dog tilbage.

I øjeblikket har S&D 186 mandater, men ifølge prognosen falder det tal til 135.

EPP, som tæller De Konservative, er parlamentets største gruppe med 217 sæder. Hvis valget var nu, ville gruppen kun have 183 sæder tilbage.

Det hører dog med til regnestykket, at der samlet er 751 medlemmer af parlamentet lige nu. Men fordi Storbritannien står til at skulle sige farvel til EU, skæres det tal ned til 705.

Det betyder blandt andet, at Danmark får en ekstra plads og dermed vil få 14 parlamentarikere i næste mandatperiode.

Prognosen har ikke kigget på, hvordan valgdeltagelsen kommer til at se ud.

Det forventes, at parlamentet udsender en prognose for det område på et senere tidspunkt.

Valget til Europa-Parlamentet løber fra den 23. maj til den 26. maj. Det første valgsted, der åbner, er i Holland, og det sidste, der lukker, er i Italien.

I Danmark sker valget den 26. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce