Annonce
Udland

Prognose: Trudeau står til at kunne danne regering igen

Stephane Mahe/Reuters
Det Liberale Parti bliver Canadas største ifølge prognose. Det ligner et genvalg til partileder Trudeau.

Canadas liberale premierminister, Justin Trudeau, står til at kunne danne en mindretalsregering efter valget.

Det viser prognoser fra den canadiske tv-station CBC tidligt tirsdag dansk tid, efter at valgstederne er lukket landet over.

Til valgfesten hos Det Liberale Parti, som fortsat står til at blive det største i landet, blev der råbt "Four more years", da prognoserne fra tv-stationen blev offentliggjort.

Det kræver 170 sæder i det canadiske parlament at kunne danne en flertalsregering. En sådan var Trudeau i spidsen for inden valget mandag.

Det Liberale Parti enten førte eller var i spidsen i 146 af de 304 valgkredse, der havde indberettet deres resultater omkring klokken 04.30 dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed ser det højst tvivlsomt ud, at Trudeau kan fortsætte i spidsen for en flertalsregering.

I stedet står Trudeau og Det Liberale Parti til at kunne danne en mindretalsregering.

Den vil være afhængig af venstreorienterede oppositionspartier for at kunne få lovgivning igennem.

- Det ligner en relativt stærk mindretalsregering for Det Liberale Parti, fordi de holdt ret godt fast i deres stemmer over det meste af landet, skriver analytiker for CBC Éric Grenier.

- Resultaterne skulle være nok til at holde dem et godt stykke over Canadas Konservative parti. Men deres tab placerer dem under de 170 sæder, som en flertalsregering kræver.

Valget var på forhånd spået til at blive en gyser.

Da Trudeau i 2015 blev premierminister, fik han noget nær stjernestatus med sit ry som en progressiv liberal politiker.

Men skandaler og politiske forbiere har fået hans image til at falme. Forud for valget havde flere derfor spået, at han helt kunne miste magten.

Den største rival til Trudeau, den 40-årige konservative Andrew Scheer, er utallige gange kommet med hårde personlige angreb mod Trudeau i løbet af valgkampen, der er blevet betegnet som en af de mest beskidte nogensinde.

Her har Scheer blandt andet kritiseret Trudeau for for år tilbage at have malet sit ansigt mørkt til kostumefester. Trudeau har undskyldt og erkendt, at det var "racistisk".

Canadas valgsystem er baseret på flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Det betyder, at den kandidat, der i en given valgkreds får flest stemmer, får mandatet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce