Annonce
forside

ProjectZero og Sønderborg Kommunes foretræde i Folketinget

Læserbrev: Sønderborg Kommune har, med ProjectZero, vundet EU-pris som rollemodel på klimaområdet. Til lykke med det.

I ProjectZero indgår Lillebælt Syd Vindmøllepark. 20 eller 40 havvindmøller i Lillebælt, 4 kilometer fra kysterne.

Sønderborg Kommune henviser til, at staten i 2012 udpegede området, som muligt for kystnære havvindmøller. Sønderborg Kommune ignorerer nuværende landspolitisk fokus på, at havvindmøller skal længere væk fra kysterne, og Sønderborg Kommune er upåvirket af, at Assens Kommune ikke ønsker vindmølleparken.

Sønderborg Kommunes foretræde, 15. november 2018, for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, er blandt andet for at gøre opmærksom på baggrunden for ønsket om etablering af vindmølleparken.

I det materiale Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen, har sendt til udvalget, nævnes årsagen til modstanden, "Det skyldes primært, at møllerne kan komme til at ændre udsigten for nogle få helårsboliger på kyststrækninger på Sydvestfyn (Helnæs) og Nordals." Det nævnes også "at vindmølleparken blot låner udsigten til havet i en begrænset årrække, da projektet ikke alene omfatter anlæg og drift af vindmølleparken, men også nedtagning af møllerne om 25-30 år."

At Sønderborg Kommune mod bedre vidende, skriver ukorrekt om årsagen til modstanden, og at Sønderborg Kommune mener, at et "lån på 25-30 år" kan retfærdiggøre placeringen, er usympatisk og nedladende, men meget godt i tråd med den arrogance Erik Lauritzen tidligere har givet udtryk for med udtalelsen om, at fynboerne bare kan vende ryggen til.

Vinder af EU-pris som rollemodel på klimaområdet, men vil blive husket for ødelæggelsen af en unik natur i og omkring Lillebælt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce