Annonce
Kolding

Projekt med søpavillion i Ødis modtager millionstøtte

I 2018 fik projektet 50.000 kroner af kommunens landsbypulje til at lave en skitse over søpavillonen, som den vil ende med at komme til at se ud, såfremt det lykkes at søge midler til at finansiere projektet. Skitse: Tegnestuen Mejeriet
Med en økonomisk håndsrækning fra Realdanias ildsjælekampagne, Underværker, er Ødis Søpark og Søpavillon nu et skridt nærmere realisering.
Annonce

Ødis: Folkene bag arbejdet med at etablere en søpavillon i Ødis fik sig en glædelig overraskelse, da de i starten af ugen modtog besked om, at projektet har modtaget støtte i form af en million kroner fra Realdania.

- Vi kan simpelthen næsten ikke få armene ned. Det er utroligt dejligt, at vi har fået de penge. Det er et rigtig stort og godt skridt på vejen, fortæller Jens Søgaard Jørgensen, der er tovholder på projektet.

I de seneste år har han sammen med Lokalrådet ØBØF (Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet, red.) arbejdet for at realisere visionen om en søpark og en søpavillon, der skal samle landsbyen og komme både daginstitutioner, skole, plejehjem, spejdere og borgere til gavn. Med støtte på en million kroner fra Realdanias Underværker-kampagne er folkene bag kommet et skridt tættere på at have samlet de cirka 2,7 millioner kroner sammen, som det kræver for at gøre projektet til virkelighed.

- Det er en rigtig god begyndelse, men vi har stadigvæk et stykke vej endnu. Derfor har vi også flere ansøgninger ude, som vi stadigvæk afventer svar på, siger Jens Søgaard Jørgensen.

Foruden den ene million har projektet også modtaget støtte fra kommunens landsbypulje i form af 315.000 kroner.

Om projektet

Projektet omkring Ødis Søpark handler om udvikling og etablering af et nyt fælles mødested for alle i byen.

Stedet skal kunne benyttes af alle i det daglige, ligesom ambitionen er, at det i fremtiden skal danne ramme om de årlige landsbyarrangementer, som eksempelvis sankthans, børnedyrskue og juletræstænding.

Pavillionen vil ud over at fungere som samlings- og opholdssted også få funktion af udkigstårn og formidlingspost i forhold til de mange naturværdier, der er i og omkring søen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce