Annonce
Tønder

Projektet strandede: Sejerslevgaard sat til salg

Sejerslevgaard har dannet rammen om aktiviteter arrangeret af foreningen Sejerslevgaards Venner. Blandt andet var der lagt op til flere arrangementer her over sommeren, men disse er med gårdens salgsopstilling blevet aflyst, oplyser de. Foto: Arkivfoto
Målet var at bevare den vestslesvigske byggekunst med en selvejende institution i Sønder Sejerslev - men projektet er strandet, og konsekvensen er, at Sejerslevgaard nu er sat til salg.

SØNDER SEJERSLEV: En ærgerlig, men nødvendig beslutning er blevet taget: Sejerslevgaard er sat til salg.

Problemet er det private ejerskab af gården, for nok har ambitionen hele vejen været, at gøre gården til en selvejende institution, men indtil da har det private ejerskab været en udfordring, når man har forsøgt at søge økonomisk opbakning til projektet, forklarer gårdens ejer Pernille Bejer:

- Vi ville gerne have det til at være en selvejende institution, og det var aldrig Sejerslevgaards Venners opgave, at skulle overtage gården, men derimod at skabe nogle gode aktiviteter. Men udfordringen har hele vejen været det private ejerskab, for vi ville gerne søge støtte fra fonde - men hver gang har vi løbet hovedet mod muren, fordi gården er privat ejet.

Samtidigt er flere års anstrengelser for at gøre gården til en selvejende institution strandet, og det er sammen med store økonomiske forpligtelser baggrunden for, at man nu har sat gården til salg.

Annonce

- Det er rigtig træls. Vi kan ikke finde økonomien til at blive ved. Jeg lavede en status på det som ejer, og måtte sætte det op imod, at jeg ikke har de personlige og økonomiske ressourcer til at drive det ret meget videre.

Pernille Bejer, indehaver af Sejerslevgaard

Forståelse for salget

Den tunge beslutning om at sætte gården til salg er derfor kommet ud af økonomi - og ikke at samarbejdet ikke har kørt. Faktisk har masser af gode samarbejder og stor interesse hele vejen stået omkring gården, forklarer Pernille Bejer.

- Vi har hele vejen fået gode samarbejder op at køre, men det har strandet på det private ejerskab mange steder. Vi havde blandt andet en fin dialog kørende med et tysk firma, som beskæftiger sig med historiske byggematerialer, og der var masser af lovende takter - men de trak sig ud, fordi vi ikke var en selvejende institution.

Derfor har projektet også været forbundet med store økonomiske omkostninger for Pernille Bejer selv.

- Det er rigtig træls. Vi kan ikke finde økonomien til at blive ved. Jeg lavede en status på det som ejer, og måtte sætte det op imod, at jeg ikke har de personlige og økonomiske ressourcer til at drive det ret meget videre. Det sendte jeg til bestyrelsen, så de kunne se på mulighederne for at finde en løsning. Rent økonomisk har det trukket nogle veksler, og jeg kan ikke blive ved. I de første fire år satte vi omkring 100.000 kroner til om året. Siden fik vi betalt nogle lån ud og kom ned på 50-60.000 kroner årligt, men det er stadig en stor post at løfte.

At det nu er endt med en salgsopstilling, er blevet mødt med forståelse hele vejen:

- Der er stor forståelse for sagen, men der er grænser for, hvad vi fire i bestyrelsen kan byde ind med, når vi også har jobs at passe ved siden af. Der er så at sige no bad feelings omkring det, men ærgerligt er det bestemt.

Mere end et privat hus

Nu håber Pernille Bejer, at det er muligt at finde en køber, som måske endda vil gå videre med nogle af de tanker, som hun selv har haft for stedet.

Sejerslevgaard kan mere end blot at være en privat bolig, mener hun:

- Jeg håber, at køberne bliver nogen, der kan se sjælen i stedet. Eller måske at en organisation vil købe det, så man stadig kan stikke hovedet indenfor og opleve det. Jeg holder meget af stedet. Det er helt unikt og ligger fantastisk. Med den historie, gården har, så burde det kunne noget, og det har absolut mere at byde på, end at det blot kan være en privat bolig, siger hun.

Sejerslevgaard er sat til salg for 598.000 kroner.

Pernille Bejer ærgrer sig over, at det er nødvendigt at sætte gården til salg. Hun håber, at køberen vil gå videre med de tanker, som hun selv havde for stedet - nemlig at vise den unikke byggestil frem. Sejerslevgaard blev fredet i 1991. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilbrand: Toyota brændte i Sommersted

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];