Annonce
Sønderborg

Promille på 3,59: Skipper sejlede zigzag og tørnede flere gange ind i kajen i Sønderborg Havn

En 62-årig mand skabte ravage, da han sidste år sejlede stangstiv rundt i Sønderborg Havn. Arkivfoto: Timo Battefeld

Med en promille på mindst 3,59 skabte en 62-årig fritidssejler skræk i Sønderborg Havn, hvor han tørnede ind havnekajen flere gange.

For lidt over et år siden, fredag den 14. september 2018, skabte en nu 62-årig fritidssejler stor ravage og farlige situationer for andre både, da han i sin seks meter meter lange jolle zigzaggede rundt i Sønderborg Havn i et forsøg på at komme i land. Det fortæller TV Syd.

Havnekontoret tilkaldte politiet, og det lykkedes en patrulje at at få stoppet sejladsen og båden tøjret.

Forleden stod den 62-årige så i Retten i Sønderborg som tiltalt for spritsejlads med en promille på mindst 3,59.

Specialanklager Lars Viereck fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV Syd, at det af politiets rapport fremgår, at jollens skipper ikke kunne stå på sine egne ben og måtte nærmest slæbes i land af betjentene - og blodprøven viste altså, at han havde sejlet rundt med en promille på 3,59.

Det er en promille, som ville gøre mange bevidstløse og være livstruende.

I retten forklarede den 62-årige, at han havde været ude at røgte sine fiskegarn, og at han ikke følte sig særligt beruset.

På baggrund af promillen blev den 62-årige, der er fra Sønderborg, fundet skyldig og idømt 20 dages fængsel og 1 års frakendelse af retten til at føre skib.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fra vandbærer til stjerne

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce