Annonce
Esbjerg

Protest fra Esbjerg skaber bedre forløb for unge udsatte

- Næste gang må vi lige overveje en ekstra gang i, inden vi deltager i sådan et satspuljeprojekt, som eksperimenterer med nogle af vores mest udsatte mennesker, siger Anne Marie Geisler Andersen (RV) om Job-Bro-projektet. Hun tog blandt andet til møder på Jobcenter Esbjerg sammen med psykisk syge Sarah Louise Nielsen, der herefter kom ud af Job-Bro igen. Og hun var i kontakt med sin partifælle Sofie Carsten Nielsen i Folketinget, der søgede for, at der blev stillet kritiske spørgsmål om projektet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Arkivfoto

Politisk opråb i Esbjerg om udsatte unge, der tvinges på en uddannelse, de ikke kan magte, får nu Beskæftigelsesministeriet til at reagere. I et brev er samtlige kommuner i Job-Bro-projektet blevet pålagt at kommunikere værdigt, skabe glidende overgange og tage individuelle hensyn, hvis den psykisk syge unge ikke trives med Job-Bro.

ESBJERG: Der var 20-årige Sarah Louise, der er tidligere hjemløs og lider af angst og skizofreni i en grad, så hun kan blive rigtig dårlig af at skulle være på et gymnasium med mange mennesker, og som i øvrigt lige var kommet i det helt rigtige forløb i den sociale genbrugsbutik Korn 180. Hun var tvunget til at starte i Job-Bro og gå på Rybners mod sin vilje.

Der var 27-årige Steffen Leuenhagen Jensen med diagnosen paranoid skizofreni, som er droppet ud af teknisk skole fem gange, han også lider af socialfobi og angst, og som var på vej til at komme på ressourceforløb. Han var også tvunget til at starte i Job-Bro og gå på Rybners, og presset blev så stort, at han faldt tilbage i sit gamle misbrug.

De to historier kom i oktober frem i JydskeVestkysten som eksempler på, at det statslige forsøg, Job-Bro, hvor mange hundrede psykisk syge unge plukkes ud til et forsøg har haft store konsekvenser for flere af deltagerne. Kritikken kom frem, da byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (RV) begyndte at undre sig og dykke ned i sagen, og nu viser protesten fra Esbjerg sig at have virket.

I et brev til jobcentrene i de 12 kommuner, der deltager i forsøget, påbyder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at følge to retningslinjer:

1. Når den unge informeres om at være udtrykket til at deltage i projektet, skal dette ske ansigt til ansigt. Det anbefales dertil, at den unges kommende uddannelsesmentor er til stede (...). Den unge skal samtidig først have besked om udtrækningen i for eksempel e-boks efter, at informationen er givet personligt.

2. Når den unge udtrækkes til at deltage i projektet, tages der særskilt stilling til, hvorvidt det vil give mening, at den unges eventuelt eksisterende indsatser videreføres som en del af Job-Bro. For eksempel eksisterende virksomhedspraktikker mv.

Annonce

"Som I formentlig er bekendte med, har der i løbet af de seneste uger været bragt en række kritiske artikler i JydskeVestkysten om Job-Bro til Uddannelse. (...) De negative oplevelser ser ud til at stamme fra den måde, hvorpå de unge er blevet informeret om, at de skal være med i Job-Bro, samt håndteringen af overgangen til Job-Bro. (...) Derfor vil vi bede jer om, at I i den resterende del af projektet sikrer, at de sidste unge, vi får med, føler sig trygge ved at starte i projektet og oplever en blød overgang, der giver en god start på Job-Bro-indsatsen. Vi henstiller til, at jeres praksis følger nedenstående retningslinjer."

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, under Beskæftigelsesministeriet

Bare en brøkdel

Brevet fastslår desuden, at jobcentrene skal tage individuelle hensyn og være fleksible i tilrettelæggelsen af Job-Bro. Den unge skal føle sig tryg og velinformeret, og det skal give mening, at man starter Job-Bro-forløbet på gymnasiet op, frem for at det forværrer ens situation.

Endelig er det præciseret flere steder, at Job-Bro-projektet skal starte op som en blød og glidende overgang. Sådan oplevede de to unge fra Esbjerg det ikke. De følte sig snarere revet ud af deres eksisterende forløb og planer og koblet på et uddannelsesprojekt, de ikke ønskede og ikke var blevet spurgt om, som en del af et forsøg.

Anne Marie Geisler Andersen, der har rejst kritikken, er glad for, at hendes protest er blevet hørt i København:

- Jeg er rigtig glad. Da jeg først begyndte at grave i sagen, var der ikke så mange, der troede, at der var noget galt, eller at jeg kunne ændre på det. Og desværre er mange unge jo gået igennem projektet allerede, og måske ikke endt med at komme ud af det igen, som Sarah Louise gjorde det oven på skriverierne. Men der er 400, som stadig mangler at komme ind i projektet, og kan det her bare redde en brøkdel af dem fra at gå psykisk ned på Job-Bro, så er det det hele værd, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];