Annonce
Esbjerg

Protest fra Esbjerg skaber bedre forløb for unge udsatte

- Næste gang må vi lige overveje en ekstra gang i, inden vi deltager i sådan et satspuljeprojekt, som eksperimenterer med nogle af vores mest udsatte mennesker, siger Anne Marie Geisler Andersen (RV) om Job-Bro-projektet. Hun tog blandt andet til møder på Jobcenter Esbjerg sammen med psykisk syge Sarah Louise Nielsen, der herefter kom ud af Job-Bro igen. Og hun var i kontakt med sin partifælle Sofie Carsten Nielsen i Folketinget, der søgede for, at der blev stillet kritiske spørgsmål om projektet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Arkivfoto

Politisk opråb i Esbjerg om udsatte unge, der tvinges på en uddannelse, de ikke kan magte, får nu Beskæftigelsesministeriet til at reagere. I et brev er samtlige kommuner i Job-Bro-projektet blevet pålagt at kommunikere værdigt, skabe glidende overgange og tage individuelle hensyn, hvis den psykisk syge unge ikke trives med Job-Bro.

ESBJERG: Der var 20-årige Sarah Louise, der er tidligere hjemløs og lider af angst og skizofreni i en grad, så hun kan blive rigtig dårlig af at skulle være på et gymnasium med mange mennesker, og som i øvrigt lige var kommet i det helt rigtige forløb i den sociale genbrugsbutik Korn 180. Hun var tvunget til at starte i Job-Bro og gå på Rybners mod sin vilje.

Der var 27-årige Steffen Leuenhagen Jensen med diagnosen paranoid skizofreni, som er droppet ud af teknisk skole fem gange, han også lider af socialfobi og angst, og som var på vej til at komme på ressourceforløb. Han var også tvunget til at starte i Job-Bro og gå på Rybners, og presset blev så stort, at han faldt tilbage i sit gamle misbrug.

De to historier kom i oktober frem i JydskeVestkysten som eksempler på, at det statslige forsøg, Job-Bro, hvor mange hundrede psykisk syge unge plukkes ud til et forsøg har haft store konsekvenser for flere af deltagerne. Kritikken kom frem, da byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (RV) begyndte at undre sig og dykke ned i sagen, og nu viser protesten fra Esbjerg sig at have virket.

I et brev til jobcentrene i de 12 kommuner, der deltager i forsøget, påbyder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at følge to retningslinjer:

1. Når den unge informeres om at være udtrykket til at deltage i projektet, skal dette ske ansigt til ansigt. Det anbefales dertil, at den unges kommende uddannelsesmentor er til stede (...). Den unge skal samtidig først have besked om udtrækningen i for eksempel e-boks efter, at informationen er givet personligt.

2. Når den unge udtrækkes til at deltage i projektet, tages der særskilt stilling til, hvorvidt det vil give mening, at den unges eventuelt eksisterende indsatser videreføres som en del af Job-Bro. For eksempel eksisterende virksomhedspraktikker mv.

Annonce

"Som I formentlig er bekendte med, har der i løbet af de seneste uger været bragt en række kritiske artikler i JydskeVestkysten om Job-Bro til Uddannelse. (...) De negative oplevelser ser ud til at stamme fra den måde, hvorpå de unge er blevet informeret om, at de skal være med i Job-Bro, samt håndteringen af overgangen til Job-Bro. (...) Derfor vil vi bede jer om, at I i den resterende del af projektet sikrer, at de sidste unge, vi får med, føler sig trygge ved at starte i projektet og oplever en blød overgang, der giver en god start på Job-Bro-indsatsen. Vi henstiller til, at jeres praksis følger nedenstående retningslinjer."

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, under Beskæftigelsesministeriet

Bare en brøkdel

Brevet fastslår desuden, at jobcentrene skal tage individuelle hensyn og være fleksible i tilrettelæggelsen af Job-Bro. Den unge skal føle sig tryg og velinformeret, og det skal give mening, at man starter Job-Bro-forløbet på gymnasiet op, frem for at det forværrer ens situation.

Endelig er det præciseret flere steder, at Job-Bro-projektet skal starte op som en blød og glidende overgang. Sådan oplevede de to unge fra Esbjerg det ikke. De følte sig snarere revet ud af deres eksisterende forløb og planer og koblet på et uddannelsesprojekt, de ikke ønskede og ikke var blevet spurgt om, som en del af et forsøg.

Anne Marie Geisler Andersen, der har rejst kritikken, er glad for, at hendes protest er blevet hørt i København:

- Jeg er rigtig glad. Da jeg først begyndte at grave i sagen, var der ikke så mange, der troede, at der var noget galt, eller at jeg kunne ændre på det. Og desværre er mange unge jo gået igennem projektet allerede, og måske ikke endt med at komme ud af det igen, som Sarah Louise gjorde det oven på skriverierne. Men der er 400, som stadig mangler at komme ind i projektet, og kan det her bare redde en brøkdel af dem fra at gå psykisk ned på Job-Bro, så er det det hele værd, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce