x
Annonce
Varde

Protest mod skolestruktur: To Ansager-borgere vil genoplive Lokallisten

Kaj-Aage Jensen sidder med de mange strukturpapirer. Arkivfoto: Henrik Cramon

To Ansager-borgere, der har været meget aktive i skolestrukturdebatten, arbejder på at genoplive Lokallisten. Det fortæller den ene af de to, Kaj-Aage Jensen.

Ansager: Kaj-Aage Jensen er sammen med Niels Jørgen Nielsen, begge Ansager, gået i gang med at forsøge at genoplive en lokalliste. Det fortæller Kaj-Aage Jensen. De to stiller ikke selv op.

- Vi er et par gamle nisser, siger Kaj-Aage Jensen, der fortæller, at de er henholdsvis 69 og 67 år.

I stedet har de følere ude ved forskellige, som måske vil stille op. I øjeblikket kan Kaj-Aage Jensen ikke nævne navne.

Annonce

Lokallister forsvandt

I de gamle kommuners tid stillede der jævnligt lokallister op. I Ølgod Kommune samarbejdede lokallister fra de forskellige bysamfund og sikrede sig dermed borgmesterposten.I ny Varde Kommune gik det hurtigt ned ad bakke, da de mange lokallister samlede sig og blev til én liste. I 2013 sad kun Erhardt Jull og Karl Haahr i byrådet for lokallisten, og de endte med at lukke listen ned, da de havde svært ved at finde kandidater, der ville stille op sammen med dem.

Protest mod ny skolestruktur

De to er utilfredse med den nye skolestruktur, fordi de er imod, at små skoler kan risikere at lukke på sigt, og at Ansager Skole skal have en tilgang af elever, hvis den ikke skal miste sin overbygning og blive til en filialskole i 2020. Kaj-Aage Jensen håber, at en lokalliste kan være med til at sikre, at Venstre ikke har absolut flertal, og i den situation kan der forhandles om at få ændret på den skolestruktur, der ellers formentlig bliver vedtaget i maj.

- Vi vil have et byråd, der er tvunget til at samarbejde bredt, siger han.

Han er ikke bange for, at listens idégrundlag er for smalt.

- Folk, der brænder for deres skole, kan også klare sig i et teknisk udvalg, mener han.

Kaj-Aage Jensen ønsker selvstændige skoler og ikke filialskoler, og han håber at finde kandidater med samme synspunkt i lokalsamfund med filialskoler i hele kommunen.

De to var også bagmænd bag en stor underskriftsindsamling, der havde titlen: "Bevar alle vores velfungerende skoler og institutioner".

Borgmester har respekt

Borgmester Erik Buhl (V) har selv tidligere været lokallistemand, og han siger, at han har fuld respekt for, at de to Ansager-borgere forsøger at genoplive listen.

- Demokratiet er det, jeg synes, der er så godt ved Danmark. Kan marn finde sammen om en sag, så har man mulighed for at komme ind og få demokratisk indflydelse. Det har jeg dyb respekt for, uanset hvem det er, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen overvejer gradvis åbning af Danmark efter påske - hvis danskerne fortsætter fornuftig adfærd

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Annonce