Annonce
Trekantområdet

Protesterne hjalp: DSB dropper at skære i antallet af tog til Børkop og Brejning

Børkop og Brejning mister alligevel ikke otte afgange i myldretiden. Det har DSB meddelt. Foto: Jørgen Flindt
Glæde i Børkop og Brejning. DSB har meddelt Vejle Kommune, at de planlagte ændringer i køreplanerne alligevel ikke vil ramme afgange til og fra Brejning og Børkop.

Børkop/Brejning: Der var stor glæde på stationen i Børkop i går, for da kom meldingen direkte fra DSB selv.

Her blev en helt ny pendlergruppe i Børkop skabt. Og en repræsentant fra DSB var mødt op ved det stiftende gruppemøde, som fandt sted på stationen, og repræsentanten fra DSB kunne meddele, at man fra DSB's side fravælger planerne om at droppe otte afgange i myldretiden.

- Det var virkelig en lykkelig meddelelse, vi blev præsenteret for. Den nyhed hilser vi med glæde. Afgangene er vigtige for vores lokalområde, siger Jesper Seirup, der blev valgt som pendlerrepræsentant.

Annonce


Det var virkelig en lykkelig meddelelse, vi blev præsenteret for. Den nyhed hilser vi med glæde.

Jesper Veirup, pendlerrepræsentant


I alt 14 var mødt frem for at høre mere om pendlergruppen.

- Det var et fint møde og dejligt, at DSB havde en repræsentant med. Det gav en god dialog, hvor der blev talt og lyttet. Blandt andet kunne vi fortælle ham, at det ikke er den rigtige vej at  droppe afgange i Børkop og Brejning, for at andre kunne komme 10 minutter hurtigere frem. Det er ikke de 10 minutter, der betyder noget for en pendler. Så vi i Børkop følte os ladt i stikken for noget, der alligevel ikke havde den store betydning for andre pendlere, siger Jesper Veirup.

Glæde hos kommunen

DSB har valgt at lytte til de tilbagemeldinger, man har fået i sagen fra borgere og Vejle Kommune. Det oplyser formanden for teknisk udvalg, Gerda Haastrup Sørensen (V), der er yderst tilfreds med DSB's udmelding.

- Jeg er meget glad for, at DSB vælger ikke at ændre i køreplanerne. Det er så vigtigt, at der stadig er gode togforbindelser for borgerne i Børkop og Brejning. I den sidste ende handler det om, at der er gode kollektive transportmuligheder for flest mulige, i stedet for det kun er for pendlerne i de store byer, siger hun.

Sagen kort

  1. For knap en måned siden meldte DSB ud, at man planlagde at ændre køreplanen, så Børkop og Brejning ville miste otte afgange i myldretiden.
  2. I stedet skulle togene køre gennem byerne uden at stoppe, for det ville betyde, at de rejsende mellem Vejle og Kolding vil komme 10 minutter hurtigere frem.
  3. På den måde håbede DSB, at flere ville pendle mellem de større byer i stedet for at tage bilen.

Ifølge udvalgsformanden har DSB  meldt ud, at man gerne vil mødes med kommunerne og andre aktører til en kop kaffe og en snak om, hvordan den kollektive trafik kan styrkes bedst muligt i Trekantområdet.

- Det er dejligt, at DSB vælger at lytte til vores argumenter. Det er klart vigtigst for kommunen, at den kollektive trafik styrkes bedst muligt, og det ville jo ikke ske, hvis to stationer mister afgange, for hvad skal de mange borgere der så gøre? Tingene skal styrkes i fællesskab med eksempelvis Sydtrafik, der står for busserne mellem byerne, og det er det, der nu lægges op til, siger hun.

Annonce

Stadig noget at kæmpe for

Hos pendlerne er nyheden om afgangene en glædelig nyhed, men der er stadig meget at kæmpe for.

- Især perronhøjden på Børkop Station skal der bare gøres noget ved. Perronen er så lav, at det er meget besværligt at komme ind og ud af togene, siger Jesper Seirup.

Også stationsbygningens forfald og sidste års sløjfning af en morgenafgang til Fredericia er blandt de emner, som den nye pendlergruppe har fokus på.

Annonce

Høringer ændrede beslutningen

Hos DSB forklarer informationschef Tony Bispeskov, at DSB har valgte at droppe de planlagte ændringer på grund af de svar, som kom tilbage på høringerne.

- Vi har identificeret, at rejsetiden har en betydning for mange, og det var derfor, vi valgte at kigge på en ændring af nogle afgange mellem de større byer. Men høringerne viste også, at der ikke var den store begejstring bag, og det har vi taget til efterretning. Sådan er det med høringer. De er jo netop en måde at høre, hvad folk tænker om tingene, siger Tony Bispeskov.

Han ser frem til mere dialog, så pendlernes situation styrkes.

- Vi har inviteret os selv på kaffe hos Vejle Kommune, hvor der også gerne skal være andre med, deriblandt Sydtrafik, så vi kan få os en konstruktiv snak om, hvordan den kollektive trafik i hel Østjylland på den bedste måde kan styrkes, siger han.

Mødet forventes at kunne finde sted efter sommerferien.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Firedoblet servicefradrag har givet Mads Havemand flere opgaver end firmaet kunne nå: Nu normaliseres fradrag til at få klippet hæk og slået græs

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Trist diskoteksejer om udsigt til lukning: - Vi havde ellers lige lagt åbningstiderne ud på Facebook for resten af måneden

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Sydjylland

Inden aftenens pressemøde - 6629 nye smittede er ny rekord for hele pandemien: Men her i landsdelen er smitten faldet i syv ud af ti kommuner

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Kolding

Tyve tømte garage i Vamdrup for udstyr: Flere svejseapparater og havegrej er væk

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Varde

Lægen vil  vaccinere så mange som muligt: - Men jeg vil ikke missionere over for vaccineskeptikerne

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Sport

Masser af roser til alderspræsidenten: Vild, vanvittig og bare helt fantastisk

Annonce