Annonce
Indland

Provinsoprør mod hovedstaden breder sig

Seks østjyske kommuner har tilsluttet sig koret af provinskommuner, der mener, at hovedstaden bliver forgyldt af den kommunale udligningsordning.

Seks nye kommuner har nu tilsluttet sig oprøret fra Aarhus, Odense og Aalborg mod udligningsordningen, der flytter penge mellem kommunerne.

Ifølge Jyllands-Posten har seks nye kommuner tirsdag aften meddelt, at de bakker op om den kritik, som otte andre kommuner mandag fremførte af den økonomiske udligning mellem kommunerne.

De seks nye kommuner er Skanderborg, Hedensted, Syddjurs, Favrskov, Odder og Silkeborg.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har tidligere over for Jyllands-Posten påpeget, at ordningen deler Danmark op i et A- og et B-hold, »hvor det er ok at være en fattig kommune uden for hovedstaden, men hvor det ikke er ok at være en fattig kommune inden for hovedstaden«.

København modtager 900 millioner kroner om året fra hovedstadsudligningsordningen, og det er den strøm af penge, som de nu i alt 14 provinskommuner vil have vendt.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har over for Jyllands-Posten afvist kritikken med henvisning til, at hovedstaden har flere fattige, hjemløse og narkomaner at tage hensyn til end provinskommunerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce