Annonce
Debat

Psykiatrien har brug for et økonomisk og fagligt løft

Ressourcer: Hvis man brækker armen, kan man regne med, at et røntgenbillede bliver fulgt op med en gips, selvom der er travlt. Ingen patienter må sendes hjem, fordi ressourcerne mangler. Desværre kan man ikke sige det samme, når det kommer til psykiske lidelser. Mine kolleger i psykiatrien knokler for at give patienterne den bedste behandling, men psykiatrien er gennem en årrække blevet underprioriteret i en sådan grad, at der er brug for akut handling. Vi kan ikke leve med den ulighed i sundhed, en i forvejen udsat gruppe bliver ramt af.

Debatten om psykiatrien er allerede godt i gang, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby har erkendt, at psykiatrien har brug for tilførsel af mange flere penge, hvis den skal op på niveau med resten af det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke nok med luftige løfter om flere penge. Der er brug for en konkret, forpligtende og langsigtet plan for økonomi og rekruttering, hvis psykiatrien skal kunne levere den behandling, som patienterne med rette bør kunne forvente.

Midlerne til psykiatrien er ganske vist steget, men der bruges langt færre midler på at sikre den enkelte patient den behandling, der er behov for. Fra 2009-2016 er det samlede antal patienter i børne- og ungepsykiatrien steget med 62,6 pct. til 33.629, samtidigt med at udgifterne pr. patient er faldet med 26,4 pct. I voksenpsykiatrien er det samlede antal patienter stedet med 29 pct. til 115.618, imens udgifterne pr. patient er faldet med 11 pct. På begge områder er antallet af genindlæggelser steget.

Tallene taler for sig selv. Der er brug for, at politikerne lytter til de læger, der hver dag står med patienter, de ikke har mulighed for at yde den behandling, de vurderer, der er brug for. Det er skammeligt, at man i psykiatrien skal leve med, at næsten hver sjette speciallæge i psykiatri mindst ugentligt oplever at måtte udskrive patienter for tidligt, og knap hver anden må afvise patienter, de ellers vurderer har behov for at blive indlagt. Konsekvensen er, at ofte svært syge patienter enten kommer for sent i behandling eller udskrives, inden patientens medicin er færdigjusteret med den risiko, at patienten bliver over- eller undermedicineret. Sårbare patienter bliver overladt til at klare sig selv på bedste beskub og i værste tilfælde kun bliver endnu mere syge, indtil næste gang de henvender sig for at få hjælp. Hjælp de ikke kan regne med at få, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Der mangler sengepladser, men der mangler også speciallæger. Regionerne har ledige stillinger i et omfang, der viser, at der mangler op imod 100 speciallæger på området. Derfor er det nødvendigt at lave en langsigtet plan for rekruttering, samtidig med at speciallægerne får mulighed for at bruge langt mindre tid på administrative opgaver og langt mere tid på det, de er allerbedst til: patienterne.

Kære politikere, er det ikke på tide, at I giver de psykiatriske patienter som fortjent? Er det ikke på tide, at I giver dem samme vilkår for behandling som i resten af sundhedsvæsnet?

Psykiatrien bør være en vigtig del af debatten om sundhedsområdet. Ikke kun under valgkampen, men i form af gennemtænkte planer og bindende løfter om at gøre det, der er brug for – også når valget er overstået.

Andreas Rudkjøbing
Annonce
Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Debat

Debat: En tak til Svend Lings

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce