Annonce
Indland

Psykisk partnervold skal ud af hjemmet og frem i lyset

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gentagen kontrol og overvågning i parforhold foregår ofte skjult, men ny kampagne vil sætte fokus på tegnene.

Manipulation, kontrol med partnerens tøjvalg eller overvågning.

Psykisk vold i parforhold kan komme til udtryk på flere måder, men oftest foregår det bag hjemmets fire vægge.

Derfor skal psykisk vold i lyset, mener Det Kriminalpræventive Råd, som onsdag sætter gang i kampagnen "Ræk ud".

- Der er tale om meget alvorlig og skadelig vold, hvor man måske ikke slår et andet menneske, så man kan se blå mærker, men hvor man nedbryder vedkommendes selvværd, personlighed og tryghed over længere tid.

- Det gør det svært at tale om, og det kan være svært for andre at spotte, så derfor sætter vi den her kampagne i gang, forklarer Christina Hviid, som er forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

2,5 procent af den danske befolkning mellem 16 og 64 år har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år, viser tal fra DKR.

Det er oftest unge kvinder, som den psykiske vold rammer.

Der er risiko for, at ofre for psykisk vold udvikler alkoholmisbrug, angst, depression og PTSD, ligesom det kan være svært at få tillid til en ny partner og leve et normalt liv efter.

Ifølge Christina Hviid isolerer de udsatte sig ofte og glemmer deres rettigheder og følelser.

Også skam spiller en stor rolle, lyder det fra Helene Oldrup, som er chefkonsulent hos organisationen Lev Uden Vold.

- Det kan føles ydmygende at fortælle om både psykisk og fysisk vold til andre, så vi må som samfund og pårørende være klar til at lytte og tale om det.

- Ofrene tror ofte, det er deres egen skyld og tager ansvaret på sig, når man kaldes forskellige grimme ting. Samtidig ved man måske godt, at man bliver behandlet uretfærdigt, men det kan være svært at sige højt, forklarer hun.

Er man selv i tvivl, om man er udsat for psykisk vold, skal man ifølge Helene Oldrup og Christina Hviid enten tale med venner og familie eller søge hjælp hos den nationale hotline, som giver hjælp og rådgivning til voldsudsatte og -udøvere.

Psykisk vold blev strafbart per 1. april 2019. Siden lovændringen har politiet i hele landet rejst 14 sigtelser for psykisk vold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce