Annonce
Indland

Psykisk partnervold skal ud af hjemmet og frem i lyset

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gentagen kontrol og overvågning i parforhold foregår ofte skjult, men ny kampagne vil sætte fokus på tegnene.

Manipulation, kontrol med partnerens tøjvalg eller overvågning.

Psykisk vold i parforhold kan komme til udtryk på flere måder, men oftest foregår det bag hjemmets fire vægge.

Derfor skal psykisk vold i lyset, mener Det Kriminalpræventive Råd, som onsdag sætter gang i kampagnen "Ræk ud".

- Der er tale om meget alvorlig og skadelig vold, hvor man måske ikke slår et andet menneske, så man kan se blå mærker, men hvor man nedbryder vedkommendes selvværd, personlighed og tryghed over længere tid.

- Det gør det svært at tale om, og det kan være svært for andre at spotte, så derfor sætter vi den her kampagne i gang, forklarer Christina Hviid, som er forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

2,5 procent af den danske befolkning mellem 16 og 64 år har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år, viser tal fra DKR.

Det er oftest unge kvinder, som den psykiske vold rammer.

Der er risiko for, at ofre for psykisk vold udvikler alkoholmisbrug, angst, depression og PTSD, ligesom det kan være svært at få tillid til en ny partner og leve et normalt liv efter.

Ifølge Christina Hviid isolerer de udsatte sig ofte og glemmer deres rettigheder og følelser.

Også skam spiller en stor rolle, lyder det fra Helene Oldrup, som er chefkonsulent hos organisationen Lev Uden Vold.

- Det kan føles ydmygende at fortælle om både psykisk og fysisk vold til andre, så vi må som samfund og pårørende være klar til at lytte og tale om det.

- Ofrene tror ofte, det er deres egen skyld og tager ansvaret på sig, når man kaldes forskellige grimme ting. Samtidig ved man måske godt, at man bliver behandlet uretfærdigt, men det kan være svært at sige højt, forklarer hun.

Er man selv i tvivl, om man er udsat for psykisk vold, skal man ifølge Helene Oldrup og Christina Hviid enten tale med venner og familie eller søge hjælp hos den nationale hotline, som giver hjælp og rådgivning til voldsudsatte og -udøvere.

Psykisk vold blev strafbart per 1. april 2019. Siden lovændringen har politiet i hele landet rejst 14 sigtelser for psykisk vold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce