Annonce
Ringkøbing-Skjern

Psykolog: Børn har brug for at få sat tingene i sammenhæng

Psykolog Grete Karlsen fra Hemmet giver gode råd om, hvordan man griver coronasnakken an med børn. Foto: Mette Bersang
Voksne skal få styr på egne bekymringer og derefter vise børnene, at vi skal nok klare krisen, anbefaler psykolog.

RINGKØBING-SKJERN: Onsdag 11. marts var de fleste børn lagt i seng, da statsminister Mette Frederiksen lukkede skolerne ned. Og da forældrene tager Corona-krisen alvorligt, blev børnene vækket torsdag morgen og fik at vide, at nu skulle de være hjemme i mindst to uger, måske endda i længere tid.

- Juhu, ferie, tænkte mange børn nok.

Men snart forstod de, at det langt fra er ferie, som de kender det, at blive hjemmeskolet af far og mor, som også skal arbejde, mens det vælter ind med nyheder om syge, endda døde. Legeaftaler er en by i Rusland for mange, og de voksne snakker om alvorlige ting.

- Situationen for børn er potentielt meget voldsom. Brud i hverdagen er udfordrende for mange børn, som har det godt med rutiner og forudsigelighed, og dette er et kæmpebrud, fortæller autoriseret psykolog Grete Karlsen.

Hun har tidligere været ansat i familiecenteret i Egvad Kommune, ved PPR og socialforvaltningen, og har store erfaring i at arbejde med børn. Hun har desuden været privatpraktiserende psykolog i Hemmet gennem flere år, men er nu tilknyttet foreningen Agape, der fremmer kirkeligt socialt arbejde.

Annonce

Bevar roen

- Det kommer meget an på det enkelte barn, hvordan det reagerer på bruddet i hverdagen, forklarer Grete Karlsen.

De mindre børn ikke forstår helt så meget af corona-krisens omgang, men kan reagere på de forandringer, der er i hverdagen. De ældre børn og teenagerne forstå mere, men reagerer også på situationen.

Hun nævner i særdeleshed børn i alderen 10-12 år.

- Deres frontallap er ikke så veludviklet endnu, men de begynder at kunne se sammenhænge, men måske ikke altid de rette sammenhænge. Derfor bliver de udfordret og har ekstra behov for hjælp fra voksne, så de ikke får dannet meninger, der ikke er så gode for dem, forklarer hun.

Det gælder for både drenge og piger i 10-12 års-alderen, men hun oplever ofte, at forældre er bedre til at tale med pigerne, mens drengene oftere holder det for sig selv.

- De voksnes opgave er at være gode til at skabe ro, overblik og struktur. Keep calm og carry on, som man siger på engelsk. Det betyder; bevar roen og prøv at lav en god hverdag, siger Grete Karlsen.

Træk vejret selv først

Men hvis de voksne skal lykkes med det mellem alle de opgaver og bekymringer, de selv står med, skal de sørge for selv at ”tage iltmasken på” først, ganske som sad de i en flyvemaskine, hvor iltmaskerne dropper ned fra displayet.

- Hvis man som voksen har det svært med situationen og er meget bekymret, skal man begynde med at tage hånd om sine egne bekymringer og få styr på dem. Hvad er det, der gør mig urolig, og hvad kan jeg selv gøre ved det, forklarer Grete Karlsen.

Det er vigtigt, at man får styr på, hvad man selv kan gøre og ikke kan gøre. For mennesker har brug for at handle i en krisetid. Det er menneskeligt, men det er klogt at gøre sig klart på hvilke områder, man selv kan gøre noget, og hvad man skal overlade til politikere og sundhedsmyndigheder.

Når man har tænkt det igennem, bliver man en mere tydelig voksen, som børnene kan have tillid til.

Vis dem en tryg vej

- Man skal møde børnene med den holdning, at vi kan finde ud af det sammen. Og at man er åben for at lytte og tage imod deres bekymring. Man skal ikke skubbe deres bekymringer væk og sige, at de ikke betyder noget, understreger hun.

- I stedet skal man vise dem, at deres bekymringer giver mening, og at vi sammen finder en løsning, eller at de voksne finder en løsning, fortæller hun.

Man kan for eksempel fortælle børnene at regeringen og sundhedsmyndighederne har sagt, at vi skal passe på hinanden. Det gør vi ved at vaske hænder, holde afstand ude og ellers blive hjemme. Man skal også fokusere på det, som man kan lave; som at være sammen i familien, hvor man godt må give et knus.

- En 10-12-årig dreng og børn i det hele taget bliver trygge, når de mærker, at vi tager hånd om det, siger Grete Karlsen.

Informer børnene

Nyheder og sociale medier vælter med informationer om corona, og man kan godt regne med, at børnene får alt at vide på et eller andet tidspunkt.

- Det er svært at begrænse informationen, så det er bedre, at de får den fra os, som kan tilpasse den alders- og følelsesmæssigt og tage hånd om deres bekymringer. Får de hjælp til at bearbejde nyhedsstrømmen af forældrene, står de bedre rustet, siger Grete Karlsen.

Hun anbefaler, at man ser UltraNyt sammen med sine børn. Desuden kan man som forældre ringe til Red Barnet eller Børnetelefonen, der rådgiver om, hvordan man griber konkrete udfordringer an.

Et helt konkret problem kan for eksempel være, hvis barnet har fødselsdag og skal fejre det uden venner og familie.

Traditioner afblæst

- Sociale traditioner går i opløsning i sådan en tid. Traditioner er med til at skabe tryghed og overblik, som giver livsglæde og overskud i hverdagen. En fødselsdagsfest er også en bekræftelse og en måde at føle, at man er elsket af andre, hvilket vi alle har brug for, bestemt også børn, siger Grete Karlsen.

Hun foreslår, at man laver et fælles forum over nettet, hvor man kan synge fødselsdagssang.

- Man kan gøre mange ting, men få barnet selv på banen og tal om, hvad barnet synes ville være rart at gøre. Det er forskelligt fra barn til barn. Man skal ikke trække en løsning ned over hovedet på barnet, men i stedet komme med forslag, lave en brainstorm med store og små ideer og så finde det, der kan lade sig gøre nu. Så kan man jo altid holde festen senere, siger hun.

Udover Red Barnet og Børnetelefonen kan man også finde råd til at tale med børn på Børns Vilkår og diverse andre sider på nettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce