Annonce
Haderslev

Psykolog Marie: Vi skal huske at finde lyspunkterne

Marie Aagaard Larsen er psykolog med praksis i Gram midtby, hvor hun skulle have åbnet sin nye klinik den 12. marts. Men den dag lukkede Danmark på grund af smittefaren fra coronavirus. Foto: Jacob Schultz
Psykolog Marie, Marie Aagaard Larsen fra Gram, skulle have åbnet sin nye klinik på den dag, Danmark lukkede ned. Nu arbejder hun hjemmefra og får hverdagen med manden og sønnen til at fungere - med maksimalt en halv time coronasnak om dagen.
Annonce

Grøn er håbets farve, og det var egentlig den kulør, som Marie Aagaard Larsen i første omgang havde valgt til sin nye klinik på førstesalen i villaen i Torvegade i Gram. Ti kilo grøn maling blev derfor indkøbt, væggene endte dog i sidste ende med at blive kridhvide. Ti, store grønne planter bringer i stedet håbets farve i spil.

- Ikke at jeg tænker så meget på farvernes betydning, men i denne coronatid er det dog svært ikke at fremhæve håbets farve og de levende planter som symbol på vækst og udvikling, siger hun.

Marie er sønderjyde, født og opvokset i det sønderjyske. I 2016 fandt hun i sin fritid med sin mand, Kristen, og en kammerat Danmarkshistoriens største guldskat fra vikingetiden, Fæstedskatten. Syv armringe, i purt guld på samlet mere end et kilo, som de tre amatørarkæologer med deres metaldetektorer sporede sig frem til på en mark ved Vejen. Et fund, der skabte opsigt og også kom til at vende op og ned på Maries liv.

Fundet satte tanker i gang, og lyst. Lyst til at gå nye veje, væk fra psykologien, hen mod design og formidling, noget helt andet end den daværende klinik i Haderslev.

Skriv dagbog

Dette er den anden artikel i JydskeVestkysten og Historisk Arkivs serie om livet i coronavirussens tid.

Arkivet har til opgave at indsamle og bevare kilder for eftertiden, og det kan også være din historie.

Du kan skrive om en enkelt dag eller flere, måske hele perioden.

Du kan være anonym eller skrive dit navn - man bestemmer selv.

Formålet er at gemme historierne for fremtiden. Måske bliver teksten brugt til noget i fremtiden - eksempelvis en bog eller en udstilling. Den kommer til at ligge på arkiv.dk, hvor alle kan søge.

Send din dagbog til arkiv@haderslev.dk - mærk corona

Tips til at skrive dagbog:

Hvordan så din hverdag ud, før Danmark blev ramt af coronavirus?

Hvad har ændret sig for dig?

Hvordan ser din hverdag ud nu?

Hvad oplever du og hvad har du af overvejelser?

Passer du børn derhjemme, eller har du måske oplevet naboer finde nye måder at hjælpe hinanden på?

Og hvad ellers?

Psykolog Marie

Du kan finde flere oplysninger om Marie Aagaard Larsen på www.psykolog-marie.dk og www.skattefinderiet.dk

Annonce

Virtuel klinik

Nu er 40-årige Marie - kendt som Psykolog Marie, vendt hjem, i helt bogstavelig forstand. Til psykologien og samtalerummet på førstesalen i hjemmet i Gram.

Frem mod åbningsdagen 12. marts knoklede hun i fire måneder for at få sit nye samtalerum gjort klar, hele tiden med fokus på sundhed og de mennesker, hun har i sin klinik; alt fra børn og voksne, unge og ældre, mænd og kvinder, som enten skal have justeret livet en smule eller til dem, som kommer ufrivilligt, fordi de har det skidt på grund af alt fra livskriser til vold og voldtægt.

Klienterne – og alle andre - må dog vente med at se samtalerummet.

På præcis den dag, hun efter en toårig pause fra faget skulle slå dørene op, lukkede Danmark på grund af coronavirussens skjulte angreb ned.

- Det var meget mærkeligt, jeg havde lagt rigtig mange tanker og sjæl samt arbejde i indretningen af klinikken, og jeg glædede mig, rigtig meget. Rent konkret betyder coronavirussen, at jeg ikke kan være i klinikken fysisk, men heldigvis behøver man ikke aflyse alt. Klinikken er gået online. På grund af spritny teknik kan jeg tage mine klienter med ind i et virtuelt samtalerum, som er sikret, så ingen kan lytte med, og som dermed er en sikker måde at mødes på. Heldigvis har alle mine klienter sagt ja til den løsning, fortæller Marie, der indtil nu også har tilbudt walk and talk samt samtaleterapi i det fri.

På grund af coronaens udvikling og de seneste tiltag for at begrænse smittespredning er de dog nu stoppet.

Annonce

En ny hverdag

Som for alle andre danskere er Maries hverdag også blevet forandret. Hun er mor til Vitus på 12 og bonusmor til Anton på 20 år, der bor og læser til arkitekt – i Norditalien.

- Så vi har haft coronaen inde på livet i meget lang tid efterhånden.

Som rigtig mange andre familier har smittefaren betydet, at Maries familie også har skulle opfinde en ny måde at have hjem på. Den gamle villa fra 1926 i Gram er lige nu fuldtidsbase for Marie, hendes mand Kristen, der også er sendt hjem, samt Vitus. Hjem, hjemmearbejdsplads og hjemmeskole på samme tid.

- Det er en jonglering og balancering. Hvornår holder vi fri, hvornår arbejder vi? Når vi er så mange derhjemme på én gang, så har hver enkelt modstridende behov og forskellige rytmer, så hvis rytmer skal være afgørende? Der skal derfor laves mange aftaler for at skabe struktur.

Maries familie har lavet den aftale, at hun og hendes mand skiftes til at undervise deres søn. Vitus har sagt, at han kun har behov for hjælp, når han beder om det, men hans forældre har alligevel besluttet, at én af dem skal være der, så der er en voksen i hans nærhed. Derfor skiftes de hver anden dag til at være den voksne.

- Så har man ikke hele tiden dårlig samvittighed, fordi man kun kan være der halvt. Vi kan begge passe vores arbejde og samtidig være der for vores søn, 100 procent.

Verden er meget anderledes, når vinduet til verden rent faktisk er et vindue. Marie Aagaard Larsen - Psykolog Marie - har sammen med sin mand aftalt, hvor familien får en hverdag til at fungere, hvor huset både er hjem, arbejdsplads og skole for sønnen Vitus. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Den vigtige snak

Mentalt handler det om at passe på sig selv i denne tid. Marie og Kristen har aftalt, at coronanyheder og bekymringer ikke skal fylde hele dagen. Hver morgen holder de derfor et lille møde, inden Vitus står op. Her får de en snak om den seneste udvikling, og hvad den nye dag skal bringe, og om aftenen, når skoledagen og arbejdsdagen er slut, så snakker de på børneniveau med Vitus. Breaking news på tv og net er begrænset til en halv time hver dag. Ikke mere. Af hensyn til både Vitus og dem selv.

- Børn har lange ører og antenner, og meget at det, der bliver sagt, er ikke for dem, forklarer Marie.

Som mor ved hun, at børn udmærket er klar over, at livet i øjeblikket ikke er normalt med mor og far hjemme og uden kammeraterne i skolen eller daginstitutionen. Derfor er det også vigtigt, at man taler med sine børn om situationen, alt efter deres alder og hvor de mentalt og følelsesmæssigt er. Først omkring seks års alderen begynder børn at tænke abstrakt, indtil da er alt meget konkret.

- Så, der kan opstå mange misforståelser, hvis man ikke passer på. I stedet for at fylde vores børn med en masse bekymringer, skal vi i stedet stille spørgsmål: Hvad tænkte du, da du stod op? Hvad tænkte du, da du skulle sove? Helt simple spørgsmål, og så skal vi sige, at alt bliver godt igen. Et mantra og en tanke, der er værd at køre, lige som post-it-sedler, hvor der står, at det bliver godt igen.

Selv om Marie Aagaard Larsen ikke kunne åbne sin klinik 12. marts som planlagt, så er hendes virtuelle klinik takket være spritny teknik åben. Her hun møde klienterne i et sikkert rum. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Kun en halv time

Coronaen må ifølge Marie ikke tage overhånd. En halv times coronamøde hver dag – for sig selv eller med sine nærmeste om den seneste udvikling. Ingen kan mentalt holde til mere, heller ikke voksne. Hvis fjernsynet også hele tiden kører med de sidste nyheder og pressemøder bliver man ikke kun afhængig, nervesystemet er også i konstant alarmberedskab, og det gavner ikke helbredet.

- Det er helt på sin plads at bekymre sig. Men lad ikke bekymringen fylde hele dagen. Jeg har hørt en del voksne, ansvarlige borgere, der mener, det er vigtigt at holde sig orienteret. Få det i et perspektiv i et nyhedssammendrag. Der er så mange superdygtige journalister og editorer, der kan sammendrage alle informationerne, så de ikke fylder mere end en halv time. Vi har ikke godt af mere.

- For vi kan jo spørge os selv, om det er det kvalitetsliv, vi vil have, hvis dette var vores sidste dag på jorden?

Det handler om et finde et lyspunkt i coronatiden hver dag. Det sagde Marie Aaagaard Larsens 12-årige søn forleden. Det er et godt råd, mener psykologien, der mener, at man som menneske ikke må lade sig rive med ned i en negativ spiral af bekymringer. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Find lyspynkter

Gennem sin bonussøn, Anton, der i Norditalien på fjerde uge har coronavirussens smitte helt tæt inde på kroppen, ved Marie nøjagtigt, hvad der kan ske, hvis man ikke holder struktur og passer på:

- Jeg spurgte ham helt åbent. Hvad spiller hos dig, og tænkte på, at det måtte være rastløshed og frustration. Han svarede, at han syntes, det var rigtig svært at holde sig i gang, at holde struktur, tage tøj på, lave en plan, så fritid og arbejdstid ikke flyder sammen, og at han hele tiden var meget træt.

Lyspunkterne i en tid, hvor mange er isolerede og nervøse for, hvad der kommer til at ske, er derfor vigtige:

- Vi skal tænke på, hvad der er kvalitet i mit liv, hvad der er vigtigt, og hvad der er godt og dermed tæmme nervøsiteten. Vi skal arbejde meget med vores indre software, tanker og bekymringer, også selv om det kan være svært. Vi skal prøve at tænke tanker, lave lister, der giver energi og er gavnlige. Helt basalt sagde min 12-årige søn eksempelvis forleden, at han her i coronatiden hver dag ville finde et lyspunkt at se på. Et lyspunkt gør det enkelt, og tænk at en 12-årig kan sige det så klart. Kør et lyspunkt eller en tanke, i den tid bekymrer vi os så ikke.

Coronatiden kan forhåbentlig gøre mennesker mere nærværende, håber Marie Aagaard Larsen. Hun og hendes familie har begrænsest nyhedsstrømmen til en halv time hver dag. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Det vigtige valg

Marie håber, at hun på et eller andet tidspunkt i en nær fremtid kan slå døren op til sit nye samtalerum med de kridhvide vægge og grønne planter. Hun håber også, at vi alle på det tidspunkt er blevet stærkere og er vokset som mennesker. Coronakrisen er skelsættende. Ud over at skrive dagbog synes Marie, det er et godt tidspunkt at gøre status over sit liv.

- Jeg håber, at der kommet noget godt ud af denne krise, at vi alle bliver mere nærværende over for hinanden og bedre lærer at adressere vores tanker

- Og at vi tænker på, hvad der løfter os i stedet for, hvad der trækker os ned. Vi skal huske at være glade, også selv om vi befinder os i en krise. For en krise er jo et valg; man kan vælge at lade sig suge ned ad spiralen eller løfte op. Krybe sammen og blive mindre eller blive større og stærkere. Det er ikke nemt, men det er vores valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Skræmmende godt - Twenty er i finalen

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce