Annonce
Esbjerg

Psykolog: Ofre skal hurtigt tilbage på arbejde

ESBJERG: Den ene dag løfter røveren pistolen truende.

Den næste dag kan røveriofrets lyst til at gå på arbejde være forsvindende lille, men ikke desto mindre er det, hvad Louise Svendsen, psykolog i Dansk Krisekorps, råder til.

– Reglen er, at man som udgangspunkt er der dagen efter, fordi man har brug for at komme derhen og se, at det ikke er farligt. Man har brug for at mærke, at det var en undtagelse, det der skete, og det kan man kun ved at være der igen, siger Louise Svendsen, der sammen med kollegerne er en del af et landsdækkende beredskab, der hver dag er klar til at hjælpe blandt andre røveriofre.

Når et røveri er sket kan en psykolog fra Dansk Krisekorps være hurtigt på stedet.

Det er en vigtig del af beredskabet, fordi psykologen i første omgang hjælper de ansatte under en fælles samtale.

– Det kan være rigtig godt, at alle de involverede giver deres brikker af puslespillet, så de sammen skaber en fælles historie og et fælles overblik. Det handler om at skabe overblik, ro og fakta, siger Louise Svendsen, og gør opmærksom på at selv ansatte, der ikke var på arbejde, da røveriet skete, kan blive påvirket af det.

Ud over den fælles samtale får de involverede tilbuddet om opfølgende samtaler. De fleste gør brug af det.

– Det er ofte, at de er utrygge ved at være på arbejdspladsen, de tænker på, at det skete, de kan ikke koncentrere sig og de er kede af det. De kan ofte høre lydene og se billederne for sig igen. Det primære, man selv kan gøre, er at tænke på, hvad plejer jeg at gøre, når jeg skal have det godt, siger Louise Svendsen, der først og fremmest råder røveriofre til at få professionel hjælp, selv om familien også kan hjælpe.

– Men man skal vælge med omhu, hvem man taler med. Det skal være nogen, man er tryg ved og som respekterer en, så det bliver en god oplevelse, siger Louise Svendsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce