PTSD, modløshed og dårlig ledelse: Fængslerne tømmes for betjente

Personalemangel: Problemerne hober sig op i de danske fængsler. Betjentene forlader fængslerne så hurtigt, at Kriminalforsorgen ikke kan finde nok nye folk til at fylde de ledige personalenumre. Arbejdspresset stiger, og de indsatte bliver stadig mere udfordrende at håndtere.

Linda Kjær Minke er kriminolog og professor ved Syddansk Universitet. Få i landet ved mere om udviklingen og udfordringerne bag de høje mure, og hun kalder personaleflugten for "særdeles bekymrende".

- Som situationen er lige nu, er der ikke noget i sol, måne og stjerner, der får mig til at tænke, at denne her situation vil ændre sig. Det er bekymrende, fordi betjentene løser en ekstremt vigtig opgave i blandt andet at støtte og motivere de indsatte til at leve et liv uden kriminalitet fremadrettet. Men det bliver sværere og sværere, fordi der er så få til at løfte opgaven, siger professoren.

I dag er der lidt over 2000 fængselsbetjente tilbage, men for bare 10 år siden var der godt og vel 600 flere betjente i fængslerne. Antallet af indsatte er til gengæld lige nu det højeste siden 2010, og hos fængselsbetjentenes fagforbund er der ikke meget optimisme at spore.

- Modløshed. Det er det bedste ord, jeg kan sætte på situationen lige nu. Vi er dér, hvor ingenting fungerer i Kriminalforsorgen længere. Alting er brandslukning, siger Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen.

De manglende betjente er ikke et nyt problem. Allerede i 2017 blinkede advarselslamperne. Den daværende VLAK-regering indgik da også en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. En aftale, som med en kapitalindsprøjtning skulle vende udviklingen. 150 millioner kroner årligt skulle øge antallet af fængselsbetjente med 250 frem mod 2021.

Den daværende konservative justitsminister, Søren Pape, var stolt over aftalen, som ifølge ham ville ”skabe rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg”.

- Jeg går stadig og venter på de 250 ekstra betjente. De må være lige på trapperne, for jeg har ikke set dem endnu. Hverken i horisonten eller andre steder, siger Fængelsforbundets formand, Bo Yde Sørensen.

Det er også kun antallet af indsatte, der er steget, siden Søren Pape indgik aftalen. Til gengæld er der forsvundet knap 200 fængselsbetjente, og flere rapporter har de seneste år afsløret massive mandskabsmæssige problemer i Kriminalforsorgen.

Sidste sommer fik offentligheden indblik i en undersøgelse lavet af Kriminalforsorgen selv. Over 100 tidligere fængselsbetjente, var blevet spurgt, hvorfor de havde forladt jobbet.

Undersøgelsen afslørede, at 68 procent af de adspurgte primært havde søgt væk fra jobbet i Kriminalforsorgen. Jobskiftet handlede altså primært om at komme væk fra fængslerne, og årsagerne var blandt andet, at der manglede muligheder, for at betjentene kunne udvikle sig, og at der samtidig ikke var tid til arbejdet med at hjælpe fangerne på ret køl. Én af de adspurgte forklarede det således:

”Min oplevelse af at være betjent har ændret sig meget. Før gjorde vi et godt resocialiserende arbejde, og mit arbejde gav mening. Jeg følte, at jeg kunne nå nogle indsatte og påvirke dem i en positiv retning. De sidste år var vi bare nøglebærere”.

Men de tidligere betjente beskrev også, hvordan følelsesmæssig udmattelse og manglende tillid til de lokale ledere i landets fængsler spillede ind. Eksbetjentene gav udtryk for ”en følelse af magtesløshed over for inkompetent ledelse”.

I efteråret 2020 kom det nationale forsknings- og analysecenter Vive med en rapport, som viste, at 13,5 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente opfylder diagnosekriterierne for posttraumatisk stress, i daglig tale kaldet PTSD.

Det tal er højere, end hvis man sammenligner med både politibetjente og udsendte soldater. Omsat til personer svarer det til, at der lige nu i Kriminalforsorgen er 275 ansatte, som møder ind på arbejde, selv om de reelt har alle tegn på PTSD.

- Vi skal simpelthen gøre jobbet mere attraktivt, ellers kan vi ikke få vendt kurven. For vi ansætter for få, og der er for mange, som efter 10-15 år i jobbet siger stop, fordi arbejdet er blevet for surt. Og så skal vi have nedbragt antallet af betjente, som bliver syge, siger Bo Yde Sørensen fra Fængselsforbundet.

I 2020 er der ifølge Bo Yde Sørensen blevet udbetalt mere end 135 millioner kroner i sygeerstatning og førtidspension til betjentene. Alt imens der var så mange huller i vagtplanerne, at betjentene fik udbetalt 170 millioner kroner i overtidsbetaling. Han mener, at der mangler 600 betjente i landets fængsler for at komme tilbage på sporet igen.

Kriminolog og professor ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke peger på en anden del af udfordringen: Det stigende antal fanger og det generelle fokus på at straffe de dømte - også når de er blevet sat bag lås og slå.

I en lang årrække er der sket stramninger på blandt andet rocker- og bandeområdet. Længere straffe og dårligere muligheder for prøveløsladelse fylder fængslerne til bristepunktet. I flere fængsler har der været perioder med overbelægning og dermed også indsatte, som er rykket sammen i celler som oprindeligt kun var beregnet til én person.

- Når der kommer flere fanger ind, og der kommer mere knald på, så tærer det jo hårdt på personalets ressourcer. På et tidspunkt kaster de ansatte nøglerne i ringen, fordi de ikke kan mere, forklarer Linda Kjær Minke.

Men også disciplinærstraffene for at bryde reglerne i fængslerne er blevet strammet. Eksempelvis kan en indsat ryge i isolation i en strafcelle, hvis han eller hun været i besiddelse af en mobiltelefon. Her kan de indsatte være isoleret op til 23 timer i døgnet, og brugen af strafcellen er steget markant siden 2015.

- Alle de her sanktioner øger konflikterne, fordi de indsatte oplever fængselsbetjentene som nogen, der kun er der for at kontrollere de indsatte. Så er konflikterne trukket op, og det sociale klima bliver ekstremt dårligt. Og så har vi balladen, siger Linda Kjær Minke.

Hos Kriminalforsorgen, som driver fængslerne anerkender man problemerne. I forsorgens egen strategi for 2021 kaldes situationen med det stigende antal indsatte kombineret med personaleflugten for "kritisk", og udfordringerne betegnes som "alvorlige, akutte og tæt forbundne".

- De arbejdsforhold, som vi byder vores betjente, kan bedst beskrives som uholdbare. Vi har et for højt belæg, vi mangler betjente, og så er der sket en forråelse blandt de indsatte. De indsattes adfærd over for hinanden og de ansatte er blevet mere rå og afstumpet, end vi tidligere har set, forklarer Kriminalforsorgens HR-direktør, Mik Grüning.

Blandt de vigtigste indsatsområder fremhæver HR-direktøren nogle af kritikpunkterne fra rapporterne. Nemlig ledelse og udviklingsmuligheder for den enkelte betjent.

- Vi skal have styrket vores ledere. De skal være klædt endnu bedre på, så de har kompetencerne, til at løfte og understøtte de helt særlige opgaver, der er forbundet med at være ansat i Kriminalforsorgen. Det er helt afgørende, siger Mik Grüning og retter herefter fokus mod betjentenes muligheder for at udvikle sig.

Lige nu er Kriminalforsorgen i gang med et eftersyn af uddannelsen til fængselsbetjent, så det bliver mere tydeligt, hvilke andre muligheder jobbet også giver. I 2020 begyndte 147 på uddannelsen som fængselsbetjent.

- Var der kommet 30 eller 50 ansøgere mere med de rette kvalifikationer, havde vi også taget imod dem, for det allervigtigste er rekrutteringsopgaven, hvis vi skal have vendt udviklingen. Derfor skal vi også have styrket vores branding- og rekrutteringsstrategi, siger Mik Grüning.