Annonce
Indland

Publicistisk direktør død efter ulykke på mountainbike

Bonnier Publications/Free

Jens Henneberg, viceadministrerende og publicistisk direktør i Bonnier Publications, er død. Han blev 60 år.

Viceadministrerende og publicistisk direktør i Bonnier Publications Jens Henneberg er afgået ved døden efter en ulykke.

Det oplyser Bonnier Publications i en pressemeddelelse.

Lørdag styrtede Jens Henneberg under en tur på mountainbike i Silkeborg-området. Selv om redningsmandskabet fik bragt Henneberg til Skejby Sygehus, var skaderne på nakkehvirvlerne for omfattende.

Jens Henneberg blev 60 år.

Jesper Buchvald, administrerende direktør i Bonnier Publications, udtaler, at "Jens var et usædvanligt menneske".

- Hans store nysgerrighed og appetit på at opdage verden gjorde ham til et meget vidende menneske, som altid var spændende at være i selskab med. Alle, som har arbejdet med Jens, ved, at hans passion og engagement rakte over ufatteligt mange interesseområder og altid med et godt blik for den menneskelige faktor.

- Vi har mistet en afholdt og en ekstraordinært talentfuld kollega i Bonnier Publications. Men det største tab er for hans familie, og det er hans kone og tre døtre, som er i vores tanker i denne stund, siger Jesper Buchvald i pressemeddelelsen.

Bonnier Publications udgiver en lang række magasiner - blandt andet Illustreret Videnskab, National Geographic, I Form og Gør Det Selv.

Medievirksomheden skriver, at Jens Henneberg gennem flere årtier har været en central drivkraft i forhold til at udvikle og forme magasinerne i Bonnier Publications.

"En utrættelig ambassadør for det gode, inspirerende og engagerende indhold," lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce