Annonce
Kolding

Publikum strømmer til Trapholts anmelderroste satsning

- Det undrer mig ikke, at der kommer så mange mennesker for at se udstillingen, for den rammer virkelig bredt til alle alderstrin. Vi er her selv for at få sanserne udfordret, og det er spændende, at vi får noget forskelligt med os hjem, siger Susanne Hyre, som var på Trapholt med Neela Bøgh på ti år. De nød begge, at værkerne på "Sense me" er nogle, man kan opleve med sin egen krop. - Det er helt terapeutisk. Vi var henne ved et værk, hvor man man skulle slappe af, og ved siden af mig sad en dreng, der var faldet helt i søvn, siger Susanne. Foto: John A. Petersen
"Sense me" er blevet en succes hos både anmeldere og publikum. På Trapholt er glæden stor over, at museets seneste satsning ser ud til at slå an.

Kolding: Stjernerne dryssede ned over Trapholt, da avisanmelderne havde været inde og se "Sense me", og siden har publikum strømmet til for at se museets seneste satsning.

Slutningen på efterårsferien var ingen undtagelse, hvor der igen var fyldt på parkeringspladsen, og hvor der var massevis af gæster, uanset hvor på museet man kiggede indenfor. Her er mange ting at opleve, men den nyåbnede "Sense me" er det store trækplaster.

- Det er helt vildt, siger museumsdirektør Karen Grøn i en umiddelbar kommentar til succesen.

- Oplevelsen er, at det eskalerer, for rigtig mange fortæller os, at de er inde at se udstillingen for anden gang. Der sker simpelthen det, at de kommer igen sammen med nogle andre, som de også synes skal ind og se udstillingen. Det har jeg hørt fra mange gæster allerede.

"Sense me" er en udstilling om at sanse. Det emne kommer den omkring på mange forskellige måder, der i høj grad inddrager publikum, så det både er en eftertænksom og legesyg oplevelse, der også appellerer til børnefamilier. Det sidste har museet mærket ganske tydeligt i efterårsferien, hvor der har været kø ved indgangen, når dørene er blevet slået op om morgenen.

- Vi udleverer ikke besøgstal før sidst på året, men jeg kan da fortælle, at onsdag i efterårsferien, nåede vi op på næste 1000 gæster, og det er altså ret vildt for en onsdag, siger hun.

Annonce

Sense me

Test dine sanser, smag en farve, stik hovedet i skyen, besøg en kunstig skov og læg dig på en talende tunge.

Trapholts store særudstilling "Sense me" udforsker sansernes betydning for vores oplevelse af os selv og andre.

Udstillingen sætter hele kroppen i spil i store kunst- og designinstallationer af blandt andre Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Anne Patterson, Margrethe Odgaard og Peter de Cupere. Udstillingen viser desuden værker af avantgarden fra starten af det 20. århundrede af blandt andre Wassily Kandinsky, Georgia O’Keeffe og Rudolf Steiner, som også var optagede af det multisensoriske menneske.

Se mere på www.trapholt.dk

Ros fra anmeldere

Da udstillingen åbnede for få uger siden, fik den blandt andet fem stjerner i Berlingske, som blandt andet roste "Sense me" for "mange rige, udfordrende, ildelugtende, skæve og skræmmende oplevelser”. Der var også fem stjerner i både Jyllands-Posten og Kristelig Dagblad. JydskeVestkysten uddelte ikke stjerner til udstillingen, men kaldte den blandt andet for "en lystvandring" i premiere-reportagen.

- Udstillingen fik overvældende anmeldelser, og alle landsdækkende aviser har været her. Jeg tror, udstillingen slår an, fordi den handler om noget, som er vigtig for os som mennesker, siger Karen Grøn.

Hun fortæller, at i arbejdet med udstillingen er det lige præcis det spørgsmål, de ansatte stiller sig selv hele tiden: Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan bidrager det enkelte værk til helheden.

- Vi er optaget af, om værkerne gør det, vi gerne vil diskuttere med udstillingen. Det lykkedes, da vi lavede forgængeren, "Eat me", som satte fokus på madkultur, og det ser ud til også at lykkedes med "Sense me". Jeg tror, vi har held med at lave udstillinger, hvor man kommer ind og gøre sine egne erfaringer, i stedet for at man blot får noget fortalt, siger Karen Grøn.

"Sense me" kan opleves på Trapholt frem til 1. juni 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce