Annonce
Haderslev

Publikums-yndling vender tilbage til Kløften

Queen Machine vender tilbage til Kløften i juni. Arkivfoto: Mads Dalegaard/Scanpix
Queen Machine, Carpark North samt Joey og L.I.G.A har meldt deres ankomst til jubilæumsfestivalen.

HADERSLEV: En af publikums yndlinge - og et populært livenavn i det hele taget - vender tilbage til årets Kløften Festival til sommer.

Det er det danske tributebandet Queen Machine, der siden dannelsen i 2008 med succes har leveret musikken fra de britiske forbilleder Queen, der med Freddi Mercury i spidsen gennem mange år producerede hits som "Bohemian Rhapsody", "I wan't to break free", "Don't stop me now" og mange flere.

Foruden Danmark har gruppen turneret i Sverige, Norge og Tyskland.

Annonce
Carpark North spiller lørdag under årets festival i Haderslev. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Endnu en genganger

En anden genganger på junis festival bliver Carpark North fra Århus. Bandet har rødder tilbage til 1999, efter at to af medlemmerne mødte hinanden på en efterskole i 1997, hvorefter de kom med til Danmarksmesterskab i rock. Bandet benævner sig som Danmarks første elektro-rockband.

Gruppen tager afsæt i elektromusik og rock, og første del af navnet - carpark - refererer til bilparkeringspladsen med dens kanter, metal og råhed. Carpark North har haft fem singler på Ugens Uundgåelige hos P3.

Tredje nye navn på Kløften-plakaten 2020 bliver et samarbejde mellem sangeren Joey Moe og L.I.G.A. De to parter er i studiet netop nu, og sangene herfra forventes at komme i løbet af efteråret. Samarbejdet kulminerer med en rækkes shows, herfra altså det ene i Haderslev, hvor kunstnerne synger hinandens hits herunder L.I.G.A's "Skylder dig ik' noget" og Joye Moes "Million" og "Hvis det ik' skal være os".

Joey og L.I.G.A og Queen Machine optræder om fredagen, mens Carpark North spiller lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce