Annonce
Varde

Publikumsrekord ved lysfesten i Tambours Have

Der blev hygget ved underholdningen i Tambours Have til lysfesten. Privatfoto

Varde: Lørdag aften 14. september var der lysfest i Tambours Have.

Lysfesten er efterhånden en tradition, og i år blev der sat publikumsrekord med 175 gæster.

Havens venneforening havde sørget for at fordele 500 lys rundt omkring i haven, så der var en ganske særlig stemning. Den første times tid af arrangementet var det stadig ikke helt mørkt, så man kunne ane alle de fine bede og blomster til lyden af musik og fællessang, og derefter lyste de mange stearinlys haven hyggeligt op.

Der blev serveret kaffe i orangeriet og fortalt røverhistorier resten af aftenen, forlyder det i pressemeddelelsen.

Sæsonen i Tambours Have er snart overstået for i år. Sidste åbningsdag er 30. september.

/cak

Annonce
Historiefortælling i stearinlysets skær. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fra vandbærer til stjerne

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce