Annonce
Kolding

Pulje med penge til fattige børn udbetalte ikke én eneste krone det første år

Sidste sommer afsatte politikerne i social- og sundhedsudvalget 25.000 kroner. Pengene skal sikre, at børn i økonomisk trængte familier kan deltage i fødselsdage, lejrture og andre sociale fællesskaber. Det første år blev der ikke uddelt penge fra puljen. Nu er der indkøbt ti fødselsdagsgaver, som kan uddeles, så snart socialrådgiverne ude på skolerne støder på et barn i målgruppen, der mangler en gave til en fødselsdagsfest i klassen. Modelfoto: Søren Gylling
Som et forsøg afsatte Kolding Kommune sidste år 25.000 kroner til ting som fødselsdagsgaver til klassekammerater og lommepenge til lejrture. Målet er at sikre, at fattige børn kan deltage på lige fod med kammeraterne. Det tager tid at løbe ordningen i gang, lyder forklaringen.

Kolding: 25 kroner til en gave til en børnefødselsdag. 200 kroner i lommepenge til en lejrtur eller 500 kroner til en konfirmationsgave, når far og mor ikke har råd til at give.

Det er den slags hjælp, som Kolding Kommunes pulje med penge til sårbare børn, skal bruges på. En hjælp, der skal sikre, at et barn, der lever i en økonomisk trængt familie, kan være med i fællesskabet på lige fod med deres kammerater.

Sidste sommer blev der som et forsøg afsat en pengepulje med 25.000 kroner til formålet. JydskeVestkysten har spurgt til, hvor mange penge, der er blevet udbetalt, og det viser sig, at der efter et år endnu ikke er blevet brugt en eneste krone af puljens penge.

- Det kan måske vække undren, men det handler om et helt nyt tiltag, der skal løbes i gang. Lærere, pædagoger og forældre skal jo have kendskab til, at der er en mulighed, før de kan bruge den, forklarer social- og handicapchef Bettina Brøndsted.

Annonce

Børnepuljen

Politikerne i social- og sundhedsudvalget afsatte sidste år en pulje på 25.000 kroner. Pengene blev fundet inden for Familierådgivningens ramme og skal sikre, at børn i økonomisk trængte familier kan være en del af fællesskabet.

Det kan for eksempel ske ved, at barnet får 25 kroner til en gave, så det kan komme med til børnefødselsdag eller 200 kroner i lommepenge, når klassen skal på lejrtur. Eller barnets forældre kan få penge til at købe en konfirmationsgave for.

Der er tale om et forsøg. Det skal evalueres, og herefter kan puljen eventuelt justeres.

Ting tager tid

Da politikerne havde truffet beslutningen om at sætte forsøget i gang, skulle forvaltningen strikke en ordning sammen for, hvordan pengene skulle udbetales. Resultatet blev, at de otte socialrådgivere, der er tilknyttet alle kommunens dagtilbud og skoler, skulle forvalte puljen. Socialrådgiverne skulle også gøre alle pædagoger, lærere og skoleledere opmærksomme på mulighed.

- Det er nemt nok at få budskabet ud til de otte socialrådgivere men at få det bredt ud til samtlige skoler og dagtilbud, det er det rul, der tager tid. Det første år stødte de otte socialrådgivere ikke på børn, som havde brug for pengepuljen, for så havde de tilbudt det, forklarer Bettina Brøndsted.

Ud over at personalet kan tilbyde hjælp, så kan forældre også søge.

- Det er helt ubureaukratisk. Man skal ikke udfylde en ansøgning, og man skal ikke komme med økonomiske beregninger, som man ellers tit skal på området, siger hun.

Taget godt imod

Tror du, at der er behov for børnepuljen?

- Det er svært at vide. Min umiddelbare vurdering er, at behovet er der. Men man skal kende til muligheden, inden man kan benytte sig af den. Når jeg vurderer, at der er et behov, så hænger det sammen med, at et sted mellem 800 og 1000 børn ifølge OECD's definition lever i relativ fattigdom i Kolding Kommune. Det hænger også sammen med, hvor vigtige fællesskaber er. Hvis et barn ikke kan tage en gave med til en fødselsdag i klassen, kan han eller hun måske føle sig udenfor og vælge at sige nej til være med til næste fødselsdag i klassen, og så kan han eller hun risikere at falde ud af fællesskabet, siger Bettina Brøndsted.

Socialrådgiverne har oplyst, at de børn, der har haft brug for en "håndsrækning", har fået den på anden vis for eksempel via skolen.

- Jeg ved ikke, hvordan det foregår i praksis, men jeg ved, at der er blevet taget godt imod puljen på skolerne. Tilbagemeldingerne går på, at man på skolerne synes, at puljen er en god idé, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce