Annonce
Sønderborg

Puma-pigerne bekymrer sig om miljøet

Laila Chinnawi og Tibe Al-Habeeb er stort set altid sammen. De bor dør om dør i Stenbjergparken i Sønderborg. Foto: Claus Thorsted
Et nyt musikalbum giver stemmer til børn og unge fra almene boligområder. Tibe Al-Habeeb og Laila Chinnawi fra Stenbjergparken synger om affald og forurening.

Sønderborg: Pumapunk hedder et nyt album, som fra 31. januar udgives digitalt på alle streamingtjenester. Her kommer de to 10-årige piger og bedste veninder fra Sønderborg med en kraftig opfordring til alle andre:

”Vågn nu op, for jeg er sur” synger de i nummeret ”Gør noget” om klimakrise, plastik og brændende skove.

Det er noget, der i den grad bekymrer pigerne:

- Det startede med, at vi skulle samle affald med skolen. Nu går vi med en plastikpose i lommen flere gange i ugen og samler op. Vi har også ude efter nytårsaften, fortæller Laila Chinnawi.

De, der er gamle nok, kan formentlig huske ”Kattejammerrock”, som børnene fra Vesterbro Ungdomsgård udgav i 1976. Pumapunk er et lignende, nutidigt projekt med 12 sange, skrevet og sunget af børn og unge fra almene boligområder i København, Aarhus, Aalborg, Roskilde og Sønderborg.

Annonce

Flere fra Sønderborg

På albummet Pumarock medvirker også andre børn fra Sønderborg, nemlig 10-årige Gabriella og 9-årige Kenia, der synger ”Altid sammen”, samt 17-årige Koray, der synger ”Tider”.

Turning Tables Danmark er en del af en international organisation, der arbejder for at styrke unges livssituation og deres selvværd via film, musik, foto og kreative værksteder.

Mobilt lydstudie

Tibe og Laila indspillede sangen i et mobilt musikstudie, som organisationen Turning Tables parkerede i boligområdet Nørager. Senere skulle de også synge på scenen foran flere hundrede tilskuere. Det var sjovt - men også svært.

-Altså, vi skulle synge foran nogen, vi ikke engang kendte. Men bagefter kom der små børn hen og spurgte, om de måtte få vores autograf, fortæller Tibe.

Ideen til projektet opstod, da Danmarks Almene Boliger skulle planlægge aktiviteter i anledning af, at organisationen sidste år kunne fejre 100 års jubilæum. Flere end 250 børn har medvirket med fortællinger om, hvad der rører sig i deres boligområde og ikke mindst, hvad der rører sig i dem. Sangene handler om alt fra kærlighed, venskab, oplevelsen af at stå uden for Danmark, sammenhold eller bare det at have det sjovt på legepladsen:

- Det mest overraskende for os har været, at de er så reflekterende, modige og i stand til at sætte ord på meget svære emner, siger Martin Højland, medstifter og en af de to daglige ledere af Turning Tables i Danmark, i en pressemeddelelse.

Han henviser blandt andet til Tibe og Lailas sang om, hvorfor alt skal ligne en million, når det ødelægger miljøet.

Saml dog op

De to piger har kendt hinanden siden begge gik i børnehave. Nu går de i samme klasse på Ulkebøl Skole, og de bor dør om dør med hinanden i Stenbjergparken.

- De når lige at komme hjem fra skole og gå hver til sit, før den ene banker på den andens dør. Og så står de og krammer, som om de ikke har set hinanden i lang tid, fortæller Tibes far Azher Al-Habeeb.

- Når vi bliver sure på hinanden, kigger vi bare på hinanden og så begynder vi at grine, siger Laila.

Hun beskriver Tibe som verdens bedste veninde:

- Hun er sød, fjollet og sjov at være sammen med. Og så kan hun lave sjove ansigter. Det elsker jeg, fortæller Laila.

Om Laila siger Tibe:

- Hun er den sjoveste, jeg kender. Hun får mig altid til at grine, når jeg er ked af det.

Når deres bidrag til Pumapunk ikke handler om venskab, men klima, skyldes det, at det bekymrer pigerne, at de voksne ikke tager mere ansvar:

- Man kan jo cykle i stedet for at tage bilen. Man kan også lade være at fælde træerne. I hvert fald kun, når man har brug for at lave borde og stole og sådan noget, mener Laila.

- Og så kunne man godt samle mere affald op. Fiskene spiser plastik, og skildpadder sidder fast i alt det, der ender i havet. Vi har selv set affald nede på stranden, og det har vi samlet op, tilføjer Tibe.

Musik, affald og miljø er noget, der optager Laila Chinnawi og Tibe Al-Habeeb meget. Foto: Claus Thorsted
Pigerne har en bøn til alle andre: Lad være at smide affald, og buk dig ned og saml op, hvis du ser noget ligge og flyde. Foto: Claus Thorsted
Pigerne oplevede ikke kun at indspille deres første sang. De skulle også medvirke i en musikvideo, iført guldglimmer. PR-materiale fra Turning Tables
Tibe Al-Habeeb er den, der hurtigt kan sætte gang i festen. Laila Chinnawi elsker, når hun laver sjove ansigter. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce