Annonce
Aabenraa

Pumpehus får koøjer og udsigtsplatform

Beredskabet må indtil videre træde til med mobile pumper for at få vandet fra Mølleåen pumpet ud i fjorden, når der er skybrud eller oversvømmelse. Arkivfoto: Henrik Dürr.
33 millioner kroner koster den nye pumpestation ved Mølleåens udløb, som skal holde byen tør, når vandet stiger. Men bliver også en del af et nyt byrum med oplevelser.
Annonce

AABENRAA: Hvis alt får som planlagt, kan en ny pumpestation stå klar ved Mølleåens udløb i efteråret 2022.

Pumperne skal sikre, at Aabenraa by slipper nådigt igennem fremtidens oversvømmelser og kraftige regnskyl. Men den kommende pumpestation får mere end blot et praktisk formål.

Planen er nemlig, at den skal udformes som et skib, med koøjer, hvor forbipasserende kan kigge ind til de oplyste pumper. Der bliver også adgang til "broen", hvor man kan klatre op og få udsigt og overblik over hele havneområdet.

Strandpromenaden skal ved samme lejlighed gøres færdig. Netop her, hvor Mølleåen løber ud i Aabenraa Fjord, er der nemlig ikke lavet nogen promenade endnu. Projektet er udskudt, til pumpestationen er projekteret, og planen er, at begge dele laves samtidig.

- Pumpestationen bliver en del af et byrum - der er tænkt som et opholdssted på vejen mellem stranden og Aabenraa by.

Annonce

Fire store pumper

- Den kommende pumpestation får plads til fire store pumper, men lige nu er det faktisk tilstrækkeligt med to pumper på stedet, forklarer biolog Hans Odgaard, der er formand for den styregruppe, der står bag projektet.

- Om nogle år, når vandstanden er steget, vil det dog være nødvendigt med fire pumper. Til den tid vil man kunne pumpe 8000 liter ud i fjorden per sekund, oplyser han.

I det hele taget er projektet omkring den nye pumpestation fremtidssikret, så det ikke alene kan holde det centrale Aabenraa nogenlunde fri for oversvømmelser nu og her, men også i en lidt fjernere fremtid, hvor der kommer mere nedbør, og den almindelige daglige vandstand er højere.

Den nye pumpestation får to helt separate strømforsyninger, så der kan pumpes videre, selv om et uvejr skulle sætte den ene ud af spillet.

Annonce

Forarbejdet

Den nye pumpestation med tilhørende udsigtsplatform bliver 8,5 meter høj, og det er ikke tilladt ifølge den nuværende lokalplan for området.

Det betyder, at der skal laves en ny lokalplan, og kommunen har i den anledning indkaldt borgerne til at komme med ideer og forslag. De skal sendes til kommunens planafdeling senest den 2. december.

Projektet kræver også, at en masse andre ting skal falde på plads - ikke mindst finansieringen. Som det ser ud nu, vil det være kommunens forsyningsselskab Arwos, der skal betale 75 procent af prisen for pumpestationen, mens kommunen betaler resten.

Pumpestation med tilhørende pumper er anslået til at koste 33 millioner kroner, og heraf skal Arwos betale 24,7 millioner.



Om nogle år, når vandstanden er steget, vil det dog være nødvendigt med fire pumper. Til den tid, vil man kunne pumpe 8000 liter ud i fjorden per sekund.

Hans Odgaard, Aabenraa Kommune, leder af projektet



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce