Annonce
Udland

Pundet stiger efter brexitaftale mellem EU og briter

© Peter Nicholls / Reuters/Reuters

Ifølge analytiker er der risiko for, at investorerne er for optimistiske i forhold til, at aftalen vedtages.

Pundet stiger, efter at forhandlere fra Storbritannien og EU-Kommissionen har landet en aftale om brexit torsdag lidt før middag.

Ifølge Danske Bank handles pundet torsdag ved middagstid tæt på 8,70 kroner, hvilket er omtrent 8,5 procent højere end i starten af august.

Analytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank skriver i en kommentar til aftalen, at der er en risiko for, at investorerne er for optimistiske, når det gælder udsigten til, at brexitaftalen rent faktisk kan vedtages i parlamentet.

- Vi tror, at pundet svækkes igen, hvis aftalen ikke vedtages. Hvis brexitaftalen ikke vedtages, får vi nok en forlængelse, hvor det mest sandsynlige nok stadig er et nyvalg.

- Resultatet af et nyvalg er svært at forudsige, selv om de konservative går frem i målingerne, og derfor åbner et nyvalg for en stribe scenarier, hvor ikke alle nødvendigvis er positive for pundet, skriver han.

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, bemærker også, at det langt fra er sikkert, at aftalen kan blive godkendt af det britiske parlament.

Det skyldes, at premierminister Boris Johnsons nordiske støtteparti, DUP, allerede har sagt, at de ikke vil stemme for aftalen.

- Derfor kan det også vise sig, at investorerne måske tager lidt for meget forskud på glæderne, skriver cheføkonomen.

Der er dog bestemt også noget at glæde sig over, hvis man med aftalen undgår brexit uden en aftale, lyder det fra Søren V. Kristensen.

- Man skal huske, at virksomhederne, som handler med briterne, lige nu reelt ikke ved, hvilke regler der gælder om ganske få uger.

- Derfor vil en aftale være et rygstød, ikke alene til britiske virksomheder, men også til virksomhederne i Danmark og resten af EU, lyder det fra cheføkonomen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce