Annonce
Udland

Putin arbejder videre med atomdrevet raket trods ulykke

Alexey Druzhinin/Ritzau Scanpix
At være i besiddelse af så unik teknologi er i sig selv en pålidelig garanti for fred, siger Putin.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, lover at fortsætte udviklingen af en avanceret atomdreven raket, som menes at have været i centrum under en mystisk dødelig ulykke i august.

Fem teknikere og to andre personer blev dræbt ved ulykken nær byen Severodvinsk under test af et nyt våbensystem den 8. august.

Det var en raketmotor, som eksploderede under testen ved Hvidehavet. De regionale myndigheder meldte efterfølgende om et unormalt niveau af radioaktivitet i området.

Forsvarseksperter mener, at det var en del af et atomdrevent krydsermissil, som blev testet ved ulykken med det mystiske våben.

- Vi vil helt sikkert gå videre med at udvikling dette våben på trods af alt, siger Putin, som fredag mødte enker til ofrene for ulykken.

- At være i besiddelse af en så unik teknologi er i sig selv en meget betydningsfuld og pålidelig garanti for fred på planeten, siger Putin.

Den russiske præsident talte torsdag ved en ceremoni i Kreml, hvor ofrene for ulykken blev hædret med medaljer tildelt posthumt.

Putin gjorde det ikke klart, hvilket våben der er tale om.

Den russiske leder betonede, at det russiske militær særligt har brug for kamprobotter, droner og laservåben i det næste årti.

- Der bør ske en udvidelse af ubemandede rekognosceringer og af angrebsfly, laservåben og hypersonisk-systemer baseret på nye fysiske principper samt af robotsystemer, der kan udføre forskellige opgaver på slagmarken, siger han.

Omkring 70 procent af det russiske militærs våben står for at skulle moderniseres i de kommende år, fastslår Putin over for Ruslands nationale sikkerhedsråd ifølge udskrifter fra møder, der er offentliggjort af styret i Kreml.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce