Annonce
Sport

Putin lover at samarbejde med Wada i speget dopingsag

Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix

Rusland forsøger at overbevise Wada om, at landet vil overholde alle krav fra antidopingorganisationen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, lover, at landet vil samarbejde med Det Internationale Antidopingagentur (Wada), som har stillet en række krav forud for OL i Tokyo næste år.

Det fortalte Putin torsdag, efter at Wada har anklaget Rusland for at fifle med dopingprøver fra et laboratorium i Moskva, der er indsamlet i årene fra 2011 til 2015.

- Vi samarbejder aktivt med Wada. Vi vil overholde alle krav fra Wada, siger Putin på en sportskonference i Nizjnij Novgorod.

Meldingen fra Putin kommer dagen efter, at Ruslands sportsminister, Pavel Kolobkov, onsdag lovede nogenlunde det samme.

Rusland ønsker at undgå, at landet bliver straffet med karantæne ved OL i Tokyo næste år. Rusland var ramt af karantæne ved sommerlegene i Rio i 2016.

Wada meddelte 23. september, at organisationen ønskede en forklaring på uregelmæssigheder i den data, der er kommet fra Moskvas antidopinglaboratorie.

En whistleblower er kommet med beviser for positive dopingprøver, som laboratoriet i Moskva ifølge Wada ikke har udleveret tilbage i januar.

Ifølge russerne har Wada i tirsdags modtaget skriftlige svar på alle spørgsmål.

Putin løftede torsdag også pegefingeren i forhold til Wada, da præsidenten mener, at problemerne hører til i fortiden, og han er usikker på, om landets atleter bliver behandlet retfærdigt.

- Vores atleter er frem for alt bekymrede over fortidens antidoping-problemer. Russiske atleter bør kunne konkurrere på lige vilkår og vise deres færdigheder uden begrænsninger, siger Putin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce