Annonce
Udland

Putin om dræbt georgier: Et blodtørstigt og brutalt menneske

Charles Platiau/Reuters
Georgisk mand dræbt i Berlin havde været involveret i angreb på metro i Moskva, påstår Ruslands præsident.

En georgisk mand, som blev skudt på nært hold i en park i Berlin i august, var en "forbryder" involveret i drab på adskillige civile.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde i Paris sent mandag aften dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Putin fortæller samtidig, at han ikke ved, hvad der er sket med den georgiske mand.

Den tyske anklagemyndighed mistænker myndighederne i Rusland eller den russiske republik Tjetjenien for at være involveret i drabet.

Georgieren ved navn Zelimkhan Khangoshvili havde tidligere kæmpet sammen med Rusland-kritiske separatister i Tjetjenien.

Den russiske præsident mener dog også, at manden var delagtig i et angreb på metroen i Moskva og dermed havde forårsaget mange civiles død, skriver nyhedsbureauet dpa.

- I Berlin blev en kriger, der var eftersøgt i Rusland, dræbt - et blodtørstigt og brutalt menneske, siger Putin ifølge dpa.

Sagen eskalerede tidligere i december, da to russiske diplomater blev udvist af Tyskland som følge af drabet.

Rusland afviste allerede i den forbindelse på nogen måde at være involveret i drabet. Det blev samtidig gjort klart, at man ville være svare igen på Tysklands "uvenlige" tiltag, skriver Reuters.

Den tyske kansler, Angela Merkel, som også deltog i pressemødet i Paris, sagde mandag aften, at hun forventer, at Rusland vil samarbejde i efterforskningen.

Det havde hun tidligere gjort klart under et bilateralt møde med Putin.

På den anden side sagde Putin ifølge Reuters, at det ikke var fair at udvise russiske diplomater blot på baggrund af foreløbige konklusioner.

Kort efter drabet i august blev en mistænkt anholdt, og efterforskerne fandt ud af hans rigtige identitet. De kaldte ham angiveligt blot Vadim K. eller Vadim S.

Det tyske magasin Spiegel har senere skrevet, at hans pasnummer viser en forbindelse til den russiske efterretningstjeneste.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meddeler ifølge Reuters, at man vil støtte op om Tyskland, hvis man "får fastlagt fakta" i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];