Annonce
Udland

Putin om første møde med Ukraine-præsident: Jeg er tilfreds

Pool New/Reuters
Putin mødte i Paris for første gang Ukraines relativt nye præsident, Volodymyr Zelenskij.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at han er tilfreds med forløbet af et topmøde i Paris om fred i Ukraine mandag.

"Yes, I'm happy," siger han på engelsk på en video, som er lagt ud på Twitter.

Putin mødte i Paris for første gang Ukraines relativt nye præsident, Volodymyr Zelenskij, i et nyt forsøg på at løse konflikten i det østlige Ukraine.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Ved topmødet havde både Putin og Zelenskij først separate bilaterale møder med både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Der var ikke vente nogen omfattende nye aftale om fred ved mødet, hvor den franske og den tyske leder agerede som mæglere. Men diplomater håbede på, at der ville blive taget skridt frem mod mere tillid og et grundlag for en fortsat fredsproces.

Der var ventet et pressemøde senere mandag - efter en middag i Elysée-Palæet.

Kreml havde på forhånd sendt signaler ud om, at det var parat til at forhandle med Zelenskij, som russerne har kaldt "sympatisk" og "seriøs".

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger til avisen Funke, at Tyskland og Frankrig gør alt, hvad der er muligt for at få sat skub i en ukrainsk fredsproces. Han betegner konflikten som et betændt og farligt sår på Europa.

Zelenskij og Putin ankom separat til Elysée Palæet, hvor topmødet fandt sted inden for rammen af det såkaldte ”Normandiet Formatet”. Det forrige møde i denne sammenhæng var helt tilbage i 2016.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en fredsplan fra et møde i Minsk i 2015.

Siden Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, har forholdet mellem Rusland og Ukraine været særdeles anspændt.

Men Ukraines forholdsvis nyvalgte præsident, der er tidligere komiker, sagde ved sin indsættelse efter at være blevet valgt i maj, at han ville fokusere på striden i øst, hvor omkring 13.000 mennesker har mistet livet.

Konflikten eskalerede i 2013, da Ukraines daværende præsident, Viktor Janukovitj, udskød underskrivelsen af en længe ventet handels- og associeringsaftale med EU.

Aftalen ville i praksis betyde et mere vestligt Ukraine, som dermed også ville betyde større afstand til Rusland.

Udsættelsen vakte stor vrede i landets hovedstad, Kijev, hvor tusindvis af demonstranter gik på gaden i vinteren 2013 til 2014.

Det endte i adskillige drab på demonstranter, inden parlamentet i februar væltede Janukovitj. Situationen førte til separatistiske løsrivelser i det østlige Ukraine. Rusland anklages af Ukraine og Vesten for at støtte de prorussiske separatister i Østukraine med våben og andre forsyninger.

Senere på året i 2014 trængte russiske tropper ind på Krim-halvøen og annekterede området, der ligger i det sydlige Ukraine.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce