Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold

Pytlick efter nederlag: Vi er nødt til at kigge på vores forsvar

Jan Pytlick vil kigge 6-0-forsvaret efter i sømmene efter nederlaget mod Fredericia. Arkivfoto: Ole Nielsen.
SønderjyskE-træner Jan Pytlick var utilfreds med, at Fredericia scorede 19 gange i første halvleg, da lagde grunden for udeholdets sejr på 32-28.
Annonce

JV I SØNDERBORG: SønderjyskE-forsvaret skal have et serviceeftersyn oven på SønderjyskE-nederlaget på 28-32 hjemme mod Fredericia HK.

Det sagde træner Jan Pytlick efter det skuffende resultat i Skansen.

- Vi spiller en første halvleg, hvor vi forsvarsmæssigt- og målmandsmæssigt ikke rammer det, vi skal. 19 mål er bare for meget. Det er simpelt hen for meget. Vi lavede selv 15 i første halvleg, og det er jo godkendt, sagde Pytlick.

- Jeg synes, at vi i hvert fald i perioder skaber rigtig fine chancer, men mangler skarpheden på det. Det må vi bare erkende.

Jan Pytlick medgiver, at holdet skal kigge nærmere på forsvarsspillet inden udekampen mod GOG den 31. oktober.

- Selvfølgelig er vi nødt til at kigge på det, når de laver 19 mål på os. Vi er nødt til at få kigget på vores 6-0-forsvar. Vi var egentlig klar over, at de ville komme og ligge og skyde på os. Vi løfter egentlig og går det frem, jeg gerne vil have, men samspillet mellem forsvar og målmænd kunne godt have været skarpere, sagde træneren.

Han var igen uden Marcus Dahlin, og så skal holdet vænne sig til at spille uden Oskar Sunnefeldt, der blev solgt til THW Kiel. Derudover døjer Oliver Eggert med en skade.

- Olivers fod er kæmpestor, og han kan ikke spille ret meget. Lige når man har folk skadet, er det klart, at der mangler folk, men det er historie. Det er ude af vores hoved. Vi må spille med dem, vi har, siger Pytlick om salget af Sunnefeldt.

Annonce

Skulle have ført

Angrebsmæssigt var træneren godt tilfreds med spillet, selv om han erkendte, at de brændte chancer blev dyre.

- De løber rundt og har svært ved at følge vores kryds-tempo. Det var egentlig det, vi gerne ville. Vi får bare ikke bonus ud af det, fordi vi mangler et par scoringer på den konto. Men 15 mål i første halvleg er fint. Havde der så stået 15-12 til os ved pausen, havde det set fint ud, sagde han.

Nu ser han frem til ni dages kamppause.

- Det er rart, at vi lige kan få samlet lidt op og få gjort folk klar igen, sagde Pytlick, der ikke kommer til at have Marcus Dahlin tilbage til udekampen mod GOG.

Den svenske højreback kan måske blive klar til hjemmekampen mod Bjerringbro-Silkeborg efter landskamppausen i begyndelsen af november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Marinus og Jette har en finger med i alt

Annonce