Annonce
Sport

Quarterback Lamar Jackson slår 13 år gammel uhørt rekord

Todd Olszewski/Ritzau Scanpix
Baltimore Ravens' quarterback Lamar Jackson har løbet for over 1039 yards i denne sæson. Det er ny rekord.

Baltimore Ravens' quarterback Lamar Jackson har i NFL-kampen mod New York Jets natten til fredag slået rekorden for flest løbeyards af en quarterback i grundspillet i en sæson.

Rekorden tilhørte førhen quarterback Michael Vick, der i 2006 for Atlanta Falcons løb for uhørte 1039 yards.

Det antal yards passerede 22-årige Lamar Jackson med et løb på fem yards efter seks og et halvt minut af kampen.

I en video på Fox News lykønskede Michael Vick det unge stjerneskud.

- Lamar, jeg vil bare sige tillykke med at skrive historie. En af mange milepæle, du vil nå i din karriere.

- Held og lykke fremover, du fortjener det. Forsæt det hårde arbejde, jeg hepper på dig, siger Michael Vick i videoen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der resterer stadig to kampe i grundspillet ud over nattens kamp.

Derfor kan Jackson sætte den tidligere rekord eftertrykkeligt på plads i sit bare andet år som spiller i NFL.

Ud over Jacksons personlige rekord er Baltimore Ravens også på vej mod at sætte en uhørt rekord.

Ravens har inden kampen mod Jets løbet for 200,9 yards i gennemsnit per kamp i sæsonen. Holder holdet det gennemsnit i grundspillet sidste tre kampe, når Ravens 3215 yards på 16 kampe, hvilket vil være ny rekord.

New England Patriots sidder i øjeblikket på rekorden. Den blev sat i 1978 og lyder på 3165 yards.

Slår Ravens rekorden, vil det være meget usædvanligt, da NFL-holdene i dag kaster bolden meget mere, end man gjorde i 1970'erne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce