Annonce
Tarm

Qvist vil have Stadilvej-sagen op i byrådet

Sogneforeningsformand Ulla Sommer Rokkjær foran Stadilvej 9. Interesserede købere fik nej til at bygge hus tættere på fjorden og rive den forfaldne ejendom ned. Foto: Jørgen Kirk
Lennart Qvist vil diskutere, om kommunen administrerer planloven strengere end nødvendigt og derfor blokerer for udvikling på landet. Det sker, efter at politikerne sagde nej til at flytte byggeretter på Stadilvej.

Ringkøbing-Skjern: - Er det bare skåltaler, eller vil vi som kommune sætte handling bag ordene, når vi taler om udvikling i landdistrikterne?

Sådan siger løsgænger Lennart Qvist, der har bedt om, at byrådet får mulighed for at diskutere sagen om flytning af byggeretter på Stadilvej.

Et flertal i teknik- og miljøudvalget sagde i forrige uge nej til, at interesserede købere til grunden Stadilvej 9 måtte flytte byggeretten og bygge et nyt hus 300 meter inde på grunden, tættere på Stadil Fjord.

Udvalget forklarede blandt andet sit nej med, at ’der er tale om et landskab, der generelt er sårbart overfor ændringer i landskabets bærende karaktertræk, og selv små ændringer kan have stor betydning’, som formuleringen lød fra embedsmændene.

Samtidig sagde udvalgsformand John G. Christensen (S), at et ja ville skabe præcedens for at bygge tættere på fjorden, og det var udvalget ikke parat til.

Lennart Qvist mener, at afslaget rejser flere spørgsmål.

- Overordnet synes jeg, at vi bør spørge os selv ’handler vi, eller taler vi bare’. Ved rigtig mange lejligheder taler vi om landdistriktspolitik, men når det kommer til konkrete handlinger, hvad gør vi så? Sætter vi handling bag skåltalerne, når vi siger, vi vil udvikling i hele kommune og også landdistrikterne. Her er en konkret sag, hvor vi kunne understøtte en udvikling, siger Lennart Qvist.

Han borer også i, om teknik- og miljøudvalget mener, at et nyt hus tættere på Stadil Fjord ville være i strid med 300 meter kystnærhedszonen, der skal holdes fri for bebyggelse.

- Er det i denne sag planloven, som sætter en begrænsning for, at ansøgningerne kan imødekommes, eller er det alene, fordi vi i Ringkøbing-Skjern Kommune lokalt fastsætter yderligere begrænsninger? Og hvis det er lokalt fastsatte begrænsninger, understøtter vi så den udvikling, vi ønsker for vores landdistrikter, spørger Qvist.

Uanset om byrådet er enig i afslaget i Stadilvej-sagen, foreslår Lennart Qvist, at byrådet sammen med landdistriktsrådet udarbejder klare retningslinjer og kriterier for, hvornår kommunen kan sige ja til at rive ejendomme ned og opførelse af nye boliger.

- Jeg håber, der er opbakning til, at vi tager en principiel drøftelse af, hvad vi som byråd mener, så vi kan komme på forkant med fremtidige ansøgninger, siger Qvist.

Stadil-Vestersø Sogneforenings formand Ulla Sommer Rokkjær sagde efter afslaget på at flytte byggeretterne, at det er "enormt frustrerende at være vidne til, at kommunen direkte hindrer den udvikling, vi brændende ønsker os, og som private initiativtagere står parat til at hjælpe på vej.

- Vi accepterer at skulle kæmpe for tingene, og det gør vi gerne, men vi er fortørnede over, at kommunen ligefrem lægger hindringer i vejen ved at nægte at flytte byggeretterne på Stadilvej, sagde hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce