Annonce
Tarm

Qvist vil have Vesterhav Syd-høringssvar i byrådet

Løsgængeren Lennart Qvist vil have have hele byrådet til at diskutere høringssvaret til Energistyrelsen i sagen om Vesterhav Syd. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Løsgænger i byrådet foreslår at sende et ekstra høringssvar fra byrådet i Vesterhav Syd-sagen - selv om fristen udløb i sidste uge. Samtidig kræver han sagen på byrådets dagsorden på septembermødet.

Ringkøbing-Skjern: Det er uheldigt, at det kun var økonomiudvalget og ikke hele byrådet, som fik indflydelse på Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar i forbindelse med Energistyrelsens indkaldelse af idéer og forslag til placering af Vesterhav Syd-møllerne.

Det mener byrådsmedlem Lennart Qvist (løsgænger), som nu vil have sagen på byrådets septembermøde. Det sker med et forslag om at få udarbejdet et nyt høringssvar, selv om fristen for at give sin mening til kende til Energistyrelsen udløb 16. august.

I sidste uge vedtog et flertal i økonomiudvalget et høringssvar, hvor det blandt andet fremgår, at det er Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske, "at møllerne bliver placeret så tæt på projektområdets yderste grænse som muligt og i et letopfatteligt mønster". Altså at møllerne bliver stillet op 10 kilometer fra kysten, som Vattenfall også selv har lagt op til.

Niels Rasmussen (SF) og Jesper Lærke (Fjordlisten), der begge er medlemmer af økonomiudvalget, var så utilfredse med formuleringen, at de begge har sendt deres eget høringssvar. Det samme har løsgængeren Lennart Qvist.

- Det kan godt være, at nogle mener, at det er urealistisk at stille krav om, at møllerne skal endnu længere ud end de 10 kilometer. Men der var også folk, som mente, det var helt urealistisk at få flyttet møllerne så meget som én centimeter. Nu er virkeligheden den, at møllerne kan flyttes fra fire til 10 kilometer, så hvorfor ikke forsøge at få dem endnu længere ud, siger Lennart Qvist.

I sit høringssvar foreslår han derfor muligheder for at udvide det oprindelige projektområde for møllerne til 30 kilometer fra kysten i forbindelse med den supplerende miljøvurdering.

Alternativt bør der foretages en ny screening, så det udpegede område udvides til 20 kilometer fra kysten. Qvist mener, at man bør fastholde byrådets oprindelige anbefaling fra 2012, hvor det bliver foreslået, at møllerne bliver placeret med udgangspunkt fra Hvide Sande Havn.

Høringen kommer efter, at styrelsen sidste år ophævede den del af etableringstilladelsen, der omfatter miljøpåvirkningerne. Derfor skal der laves et såkaldt VVM-tillæg. Der vil i øvrigt blive flere høringsmuligheder i den process, som nu er gået i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce