Esbjerg: Fire udenbys mænd var natten mellem søndag og mandag en tur i Esbjerg og havde taget opstilling ved bagsiden af arresten i Jyllandsgade.
Her råbte de noget til de indsatte i arresten og affyrede de fyrværkeri mod arrestens mure.
De havde næppe det helt store lokalkendskab, for betjente på politiets vagtcentral har direkte udsyn til området og kunne se og høre alt, hvad der foregik, og der blev hurtigt sendt et par patruljer til stedet.
De fire mænd blev anholdt og sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelsen.
Om de fire mænd har en relation til en indsat i arresten, eller hvorfor affyrede fyrværkeri netop der, melder historien ikke noget om.
De fire mænd er henholdsvis 20, 22, 22 og 24 år gamle. /jeo