Annonce
Indland

Rådgiver: Facebook har magt til at ændre vores humør

Regis Duvignau/Reuters
Når Facebook vil gøre os mere glade med nyt tiltag, kan det give et nyt perspektiv på det sociale medie.

Selv om Facebook forsøger at imødegå kritik ved at ændre algoritmerne i 2020, så brugerne får en mere positiv oplevelse af at være på techgigantens platforme, så kan det have en negativ bagside.

Det vurderer Benjamin Rud Elberth, rådgiver i digitale og sociale medier.

- Vi kan ikke lide, når Facebook leger Gud. Hverken når de gør os sure eller glade.

- Hvis de selv viser, at de har en altoverskyggende magt ved at kunne dreje på nogle algoritmer og faktisk gøre mennesker gladere, så begynder vi at forstå, hvad for en kæmpemaskine Facebook egentlig er, og hvad de gør.

- Og det er ikke nødvendigvis en god historie for Facebook, siger Benjamin Rud Elberth.

Eksperter og store forskningsprojekter har i årevis kritiseret det sociale medie for at gøre brugerne depressive og videreformidle problematisk indhold.

Derfor vil Facebook optimere måden, hvorpå mediet skaber brugernes nyhedsfeed.

I 2020 vil man derfor i højere grad vise opslag, billeder og videoer, som brugerne kunne tænkes at ville engagere sig i. Det vil især være fra deres nære venner og familie.

Ifølge Benjamin Rud Elberth forsøger Facebook med det nye tiltag netop at komme den omfattende kritik til livs.

Han vurderer, at det reelt bør være muligt for Facebook, som også ejer Instagram, at gøre brugerne mere glade.

- Vi ved, at Facebook har kunnet gøre os surere med de ting, der er kommet i vores nyhedsstrøm. Så der er også en reel mulighed for, at de kan gøre os gladere igen ved at lade os se flere positive ting, siger Benjamin Rud Elberth.

Ifølge Lisbeth Klastrup, forsker i sociale medier og digital kultur ved IT-Universitetet i København, er der ingen garanti for, at brugerne bliver mere glade med de nye algoritmer.

- Man kan ikke bare dreje på en knap og skrue op og ned for folks følelser. Men der er studier, der har vist, at følelser kan smitte.

- Så hvis du ser meget positivt indhold, vil du også have tendens til at poste mere positivt indhold selv, siger hun.

Facebook forsøger sig med de nye algoritmer for at fastholde folk på en anden måde end hidtil, vurderer Lisbeth Klastrup.

- Jeg ser i forskningen en tendens til, at folk er mindre aktive på Facebook end før.

- De poster mindre og læser mere. Det her kan være en måde at få folk til at interagere mere og dermed være længere tid på tjenesten end i dag, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce