x
Annonce
Udland

Rådgivere: Trump ville give folk håb om normalitet til påske

Jonathan Ernst/Reuters
Det er for tidligt at rulle tiltag tilbage i USA, siger sundhedsdirektør efter Trump-håb om påskeåbning.

Da USA's præsident, Donald Trump, tirsdag talte om en genåbning af dele af samfundet til påske, var det i højere grad et forsøg på at give folk håb end en plan.

Det fortæller flere rådgivere torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AP.

Rådgiver i Det Hvide Hus Kellyanne Conway siger på et pressemøde:

- Jeg tror, at præsidenten ved at snakke om påske gav folk en hel masse forhåbninger og i bund og grund fortalte os, at det ikke vil vare for evigt, og at vi vil se, hvad der sker med tiden, siger Conway.

Tirsdag sagde Trump ellers, at en fortsat lukning vil kunne ødelægge landet.

- En masse mennesker er enige med mig. Vores land er ikke bygget til at lukke ned. Man kan ødelægge et land ved at lukke det, sagde han i et interview med Fox News.

I øjeblikket er mange amerikanere sendt hjem fra deres arbejde for at mindske risikoen for smittespredning.

Derudover er der indført forskellige restriktioner, blandt andet i forhold til afstanden til andre mennesker og større forsamlinger.

Står det til Trump, så vil han ikke have noget imod, at amerikanerne kan vende tilbage til deres arbejdspladser omkring påske. Det vil sige omkring 12. april.

- Jeg ville elske at se selskaberne åbne omkring påske, sagde Trump.

Anthony Fauci, direktøren for USA's nationale sundhedsinstitutter (NIH), manede til gengæld til besindighed efter den udmelding og har efter eget udsagn nu talt med præsidenten.

- Jeg tror, at det, som præsidenten forsøgte at gøre, var at give en prognose, som vi kunne stræbe efter, og som kunne give folk håb, siger Fauci torsdag på CNN ifølge Daily Mail.

- Men han lytter til os, når vi siger, at vi virkelig er nødt til at evaluere situationen på ny hele tiden, og at enhver beslutning, vi tager, må være baseret på data.

- Det, vi har nu, er en situation, hvor smittetilfældene i dag er markant højere end i går, og den næste dag stiger de også på dramatisk vis, så det er ikke nu, vi skal rulle tiltagene tilbage, siger Fauci.

USA overhalede sent torsdag aften dansk tid Kina i antallet af personer, der er konstateret smittet med coronavirus. Her var der 82.404 smittetilfælde.

Særligt New York City, delstaten Washington og Los Angeles er ramt af smittespredning, og bekymringen for antallet af sengepladser stiger.

Trump nedtonede længe virussets alvor, inden han annoncerede en række tiltag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce