Annonce
Billund

Rådhusets p-plads var en landsby i jernalderen

Museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen fra Sydvestjyske Museer har fundet spor efter en jernalderlandsby i området ved siden af rådhuset i Grindsted. Området skal snart omdannes til parkeringsplads. Foto: Alex Hermann
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har fundet spor i området ved siden af rådhuset, hvor der snart skal laves en ny parkeringsplads. Alt tyder på, at området i jernalderen var hjemsted for en landsby, og at det i middelalderen var et landbrugsområde.

Grindsted: Ved siden af rådhuset er arkæologer fra Sydvestjyske Museer i disse dage i fuld gang med at undersøge det område, hvor der i nærmeste fremtid skal laves nye parkeringspladser til medarbejderne på rådhuset. Det har vist sig at være en god idé, for det er interessante ting, der er dukket op i jorden ved siden af rådhuset.

- Vi har fundet en boplads fra den ældre jernalder eller yngre, altså omkring år 400. Her har også været bebyggelse i middelalderen, og vi har muligvis fundet et udhus, fortæller museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, der står i spidsen for udgravningen.

At der er dukket spor op på arealet, kommer dog ikke bag på museumsinspektøren. Han har nemlig tidligere været i området.

- Da rådhuset blev bygget, gravede vi også, og dengang fandt vi et halvt hus, så jeg er ikke specielt overrasket over, at vi finder noget herovre. Vi vidste godt, at her var et eller andet, siger Steen Frydenlund Jensen.

Annonce

Mangel på p-pladser

De kommunale medarbejdere og de borgere, der har deres gang på rådhuset i Grindsted, har gennem længere tid oplevet et pres på parkeringspladserne. Derfor har kommunen købt arealet ved siden af den eksisterende parkeringsplads. Dette område skal nu laves som yderligere p-pladser

.

Inden der kan laves parkeringspladser, har arkæologer fra Sydvestjyske Museer ret til at se nærmere på jorden for at finde frem til, hvad der eventuelt tidligere har været i området.

Jernalderlandsby

Fundet er dog en smule specielt, da der ikke er mange steder i området, hvor der er fundet spor fra jern- eller middelalderen. Ifølge Steen Frydenlund Jensen er der kun en håndfuld steder i Billund Kommune, hvor der er fundet spor efter jernalderbygninger.

I området, hvor rådhuset og de tilhørende parkeringspladser ligger i dag, har der dog været liv dengang i 400-tallet.

- Denne type jernalderhuse har som oftest ligget i landsbyer, så her har højst sandsynligt ligget en landsby, som er fortsat den vej, siger Steen Frydenlund Jensen og peger i retning af Tingparken.

Over hvor stort et område bebyggelsen har strakt sig, er umuligt at sige. Mellem området, hvor der nu bliver gravet ud, og vejen Jorden Rundt, ligger flere private parcelhuse, og hvad der gemmer sig under dem, er selvsagt umuligt at vide.

Forskellig byggestil

Det er stolpehuller i jorden, der afslører, hvor der for hundredvis af år siden har været bygninger. Stolpernes størrelse og deres form kan fortælle arkæologerne noget om, hvilken tidsalder byggerierne stammer fra.

- Ligesom der var en speciel byggestil for parcelhuse i 70'erne og en anden byggestil i 90'erne, så var der det også i jernalderen og stenalderen. Det er reelt den samme forskel, bare over en noget større tidshorisont, forklarer Steen Frydenlund Jensen, der vurderer, at området ved rådhuset 1000 år efter at have haft en jernalderlandsby er blevet et landbrugsområde.

- I middelalderen har her formentlig været en række gårde, som har ligget langs åen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce