Annonce
Tarm

Råge-ekspert: De skal ud af byerne

Egernkasser vinder frem landet over, fordi egern gerne spiser rågernes æg. I 2015 satte Ringkøbing-Kommune kasser op i Alkjær Lukke. Arkivfoto: Jørgen Kirk

De er fredede, men rågerne er også blevet flere i Danmark, så kommunen vil jage dem ud af byområder.

Ringkøbing-Skjern: På jorden har mennesker de sidste mange år søgt mod byerne, og i luften ser man det samme billede.

Hvis man dykker ned i fuglebøgerne, står rågen stadig som en markfugl. Men nu er den altså også blevet bybo. For i byerne kan rågerne finde masser af larver, insekter, orme og skrald.

De sidste 10 år har Poul Gregersen været skov- og landskabsingeniør i Ringkøbing-Skjern. Som en del af arbejdet er han skovfoged, og han også er kommunens ekspert indenfor friluftsliv og rågebekæmpelse.

- Jeg har en grum plan med at flytte rågerne uden for byen, siger Poul Gregersen med et glimt i øjet.

Annonce

Råger

Råger spiser alt fra dræbersnegle til orme, insekter, korn og bær. Fuglene med de blå-grå fjer samler sig gerne i store flokke og går efter høje træer, som de kan bygge reder i og dermed sove i. De høje træer er en fordel, hvis man som rågen gerne vil være i sikkerhed for rovfugle.

Hvor rågen oprindelig boede mest på landet, er den nu også massivt til stede i byparker, ved golfbaner og lignende steder.

Råger er ud af kragefamilien, og råger sover gerne med andre kragefugle som alliker og kragen.

Hvis man vil skyde rågeunger, skal man have lov af Naturstyrelsen. Styrelsen giver kun tilladelse, hvis der ikke er andre alternativer end at skyde fuglene. Derfor skal man først forsøge forsøge at skræmme fuglene væk, inden man søger om reguleringstilladelse.

Det er altid grundejeren selv, der skal søge om lov til at skyde fuglene.

Rågebestanden kan reguleres ved at skyde ungerne, når de skal lære at blive flyvefærdige. Arkivfoto: Per Algreen

Flere råger

Rågen er fredet som følge af 40 år gammelt et EU-direktiv. Det betyder, at man bliver nødt til at forsøge at stresse fuglene til at flyve væk, inden man eventuelt kan få lov at skyde dem.

Poul Gregersen erkender, at rågerne selvfølgelig skal have lov til at være her, og at de er fredet af en årsag. Men ligesom elefanten er sjælden på verdensplan, kan det godt være irriterende for en afrikansk landsby, når den tramper igennem byen. Det er lidt det samme med rågelarm i de danske by, mener han.

For i Danmark er rågen ikke sjælden. De sidste 30 år er der da også kommet flere råger i Danmark, selvom der herhjemme generelt set er kommet 3 millioner færre fugle. Det viste en undersøgelse i 2018 fra Dansk Ornitologisk Forening.

For at slippe af med fuglene, skal man forsøge at skræmme dem væk, inden de bygger reder i februar og marts. Her er larm den absolut bedste måde at stresse fuglene på, mener Poul Gregersen.

- Det helt korte råd er, at rågerne ikke skal have lov at lande. De skal ikke synes, at det er et fredeligt sted. Det hjælper ikke bare at larme i 10 minutter og så tage på arbejde. Hvis det er to reder, er det til at overskue, men hvis det nu er 10 eller 20 reder, vil jeg anbefale, at man laver et vagtværn, siger han.

Lokal egern-metode

Hvis det ikke er nok at larme, kan den person, der ejer området, hvor rågerne holder til, så forsøge at få en tilladelse til at skyde ungerne. Men det kan være svært nok at skyde dem. Træerne får nemlig tidligere og tidligere blade som følge af den globale opvarmning. Det betyder, at redderne hurtigere bliver dækket til, og så kan det være svært at få ram på nok unger, inden de forlader reden i maj.

I de skove, som kommunen selv ejer, har man derfor både jægere ude at skyde, og en indsats for at dræbe rågerne på helt naturlig vis.

Rovfuglene duehøge, vandrefalk og store skovhornugle kan spise råger, men der er slet ikke nok af rovfuglene til at holde rågebestanden nede. Et andet naturligt våben er egern, for de spiser rågernes æg. Derfor satte kommunen i 2015 egernkasser op i Ringkøbings Alkjær Lukke. Den model spreder sig rundt om i landet.

- Jeg har haft mange, der ringer for at høre om vores egern, for råger er lidt af et problem, siger Poul Gregersen.

SIDSTE: TARMS RÅGER MÅ SKYDES

Lige før redaktionens slutning er der kommet meddelelse om, at Tarm Jagtforening har fået tilladelse til at skyde rågerne.

Dagbladet følger naturligvis sagen :)

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce