Annonce
Haderslev

Rækværk ved kirke hæves efter faldulykke

Den 1. juni faldt en mand knap tre meter ned ved elskabet ud for atriumgården. Han landede på grusstien. Foto: Larz Grabau
Hos kommunen erkender man, at et gelænder ovenpå støttemuren er for lavt. Men ulykken skete ved et andet gelænder.

HADERSLEV: For lidt over en uge siden faldt en mand knap tre meter ned ved Hertug Hans Kirke. Han kunne selv ringe efter hjælp og blev kørt på sygehuset med ambulance. Nu erkender man i Haderslev Kommune, at i hvert fald det ene rækværk rundt om kirken er for lavt.

– Vi er i gang med at undersøge, om vi kan sætte en ekstra stang på for at hæve gelænderet. Selvfølgelig med respekt for den fredede bygning, der ligger bag ved: Det der går op ad Sønderbro; det lave gelænder. Jeg går stærkt ud fra, at det er der, han er faldet ud over. Det har jeg taget som en selvfølge, for det andet er oppe i lovmæssig højde. Men selvfølgelig, hvis man kommer og svinger sig rundt, så kan alt jo ske, siger chef for driftsafdelingen Jens Hybschmann.

Det brune rækværk svinger mellem 30 og 53 cm i højden, hvis man ser bort fra pullerterne af sten.

Annonce

Sagen kort

Klokken 01.39 lørdag den 1. juni faldt en mand fra Sydhavnsvej ud over rækværket og ned på Hertug Hans kirkes grussti. Et fald på knap tre meter. Han blev hentet af en ambulance. Ifølge Falckfolk på stedet er det slet flere gange før. Hvor mange er uklart. De nærmere omstændigheder ved faldet er ikke kendt. Mandens skader er heller ikke.

Det grå rækværk langs Sydhavnsvej er 82 cm højt. Støttemuren nedenfor er op til 2,39 meter høj.

Det grå rækværk langs Sønderbro er mellem 30 og 53 cm højt, når man ser bort fra pullerterne.

Kirken bærer årstallet 1726. Støttemuren ud mod Sønderbro bærer årstallet 1884. Støttemuren ud mod Sydhavnsvej bærer årstallet 1898.

Sænket rækværk

Men jernstængerne har tilsyneladende været højere oppe.

– Det er noget, der er blevet restaureret hen af vejen. For nogle to-tre år siden ved jeg, det var gravet op. Der er fortovet måske kommet lidt højere op i den forbindelse. Jeg tror, det var noget kloakarbejde, så det kan godt være, at det er blevet lavere, end det har været for år tilbage. Men det er ikke nogen undskyldning. Vi vil prøve at finde en løsning, der matcher og passer ind i det bestående.

Ifølge nogle af Falcks brandfolk på stedet den nat, manden faldt ned, er det flere gange sket, at personer er faldet ud over rækværket og de omkring tre meter ned. Men i forvaltningen har Jens Hybschmann ikke kunnet finde nogen, der har hørt om andre tilfælde.

Det har formanden for menighedsrådet heller ikke.

– Jeg kender ikke til det. Kirketjeneren gør heller ikke, konstaterer Poul Emil Brodersen.

Han har også spurgt den tidligere kirketjener, der rækker 13 år tilbage. Han mindes heller ikke nogen faldulykker.

– Så de kommer op igen, uden vi er vidende om det.

Han mener i øvrigt at både støttemur og rækværk tilhører kommunen. Det bekræfter Jens Hybschmann.

– Ja, det går jeg ud fra. Det står i hvert fald på kommunens matrikel.

Landede i grus

Det eneste lille men ved sagen er så, at ulykken skete på Sydhavnsvej ved elboksen langs det grå rækværk.

– Han falder ned på Sydhavnsvej ved atriumgården. Men det kan være hvilket som helst sted, bekræfter indsatsleder Lars Damkjær.

Derfor landede manden ikke på de toppede brosten som først antaget, men på grusstien knap tre meter nede. Altså lidt blødere.

I værste fald kan man falde over tre meter ned nær hjørnet ved Sønderbro og ramme stenene med hovedet. Hvis man er rigtig uheldig, kan man også snitte en rusten jernstang med en bolt på vejen ned. Den stritter ud af støttemuren, der er fra 1898.

Lige her på hjørnet er det brune rækværk farligst. Det går langt med fotovet og man kan faldt omkring tre meter ned. Foto: Larz Grabau
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce