Annonce
Indland

Rød blok har ikke sat tal på minimumsnormeringer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De fire partier i rød blok er enige om minimumsnormeringer, men de har ikke sat tal på, hvad det betyder.

Hvor mange pædagoger skal der være i en vuggestue? Hvor mange pædagoger skal der være i en børnehave i forhold til antallet af børn?

Det er de fire partier i rød blok fortsat ikke nået til enighed om. Tirsdag aften blev Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten ellers enige om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Det har været en mærkesag for SF. SF's formand Pia Olsen Dyhr siger dog, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog for hver tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Men til trods for at der ikke foreligger en konkret model for minimumsnormeringer, lyder der ros til den nye politiske retning fra pædagogernes formand.

- Jeg er rigtig glad. Vi har i årevis kæmpet for lovbundne minimumsnormeringer, der kan stoppe besparelserne. Så det er en vigtig milepæl for vores faglige arbejde og for pædagogernes mulighed for at skabe et godt børneliv, siger formanden for Bupl, Elisa Rimpler, i en første kommentar til aftalen.

Hun roser Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale for at have lyttet til pædagogerne under valgkampen og efterfølgende.

- Det her er muligheden for en ny start for børneområdet. En start, hvor børnenes statsminister lægger en ny linje for, at vi som samfund tager børns rettigheder og levede liv dybt alvorligt. Ikke kun fordi det kan betale sig på sigt, men fordi det er grundlæggende rigtigt, siger Elisa Rimpler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce